10 skridt frem og 9 tilbage

Der er gået et stykke tid siden vi har opdateret vores blog. Vi har – siden sidst vi skrev – været ude at se Meethotamulla, hvor disse “karate kids of colombo” bor. Vi må mildest talt sige, at det var et kæmpe chok at se, at lige ved siden af deres små kasser af huse, var der et enormt bjerg af skrald.

Skraldebjerget ved Meethotamulla

Det var dette som væltede for nogle måneder siden, som vi tidligere har skrevet om. Vi var godt klar over, at der ville være meget skrald, men SÅ meget, var vi ikke forberedt på. Og det vokser. Hver eneste dag bliver der læsset mere skrald på bjerget, blev vi fortalt.

Hvor om alting er. Vi blev vist rundt i området og mødte kortvarigt nogle af pigerne, der dyrker kampsport. Hvor vi troede, at vi skulle ud og overvære en træning, var turen i første omgang åbenbart bare en lille fremvisning af området og et møde med kontaktpersonen derude. Øv, nu havde vi lige håbet, at vi rigtig skulle dykke ned i projektet, men sådan skulle det ikke være.

Generelt har vores tur indtil videre ikke rigtig budt på noget reel substans ude fra området, fordi vi hele tiden har gået igennem kampsportstræneren. Men efter anden træning derude, fik vi bedre kontakt direkte med folk ude i området og valgte derfor at arrangere at vi kunne komme derud, for at besøge dem, lære dem bedre at kende og generelt få noget research under bæltet. Det var træneren så åbenbart ikke særlig tilfreds med, for samme dag får vi en SMS fra ham, hvor han  vælger at afbryde samarbejdet.

Shit!

Det var sgu ikke lige sådan, det skulle gå det her. Vi havde absolut ikke tænkt, at vi var gået bag om ryggen på ham, at vi havde skjulte planer, som han beskyldte os for. Vi ville bare etablere en bedre relation med personerne i området, så de kunne blive mere trygge ved, at vi gik og filmede. Her forstod vi for alvor, at vi talte forskellige sprog og har derved fuldstændig misforstået hinanden og hvad vores samarbejde skulle føre til.

Ikke noget at gøre ved. Nu må vi gå videre med plan B eller C.

Rundvisning i Meethotamulla

Vi har været i kontakt med et værested for unge, som kommer fra et områder lidt ligesom Meethotamulla. Disse børn kommer fra familier, der ikke er uddannede og de fleste af dem har prøvet stoffer – især heroin er udbredt i området. For at undgå at disse børn ryger i samme drille som deres forældre, har Kamani i November startet stedet op i håb om, at børn kan både være frie, men samtidig skal de indgå i nogle aktiviteter således at de får bedre uddannelse, netværk og gode venskaber.

 

Så hvor vi i sidste indlæg sluttede med håbet om at vores projekt skal lykkes, står vi nu i samme situation, bare 2 uger senere…

Well – op med modet, op på hesten og alt det der!
Vi skal nok komme hjem med et godt projekt! Vi har jo trods alt 2 uger endnu.

Fred ud!

Skriv en kommentar

*