Arene fra jordskælv er stadig ved at hele

Dette blogindlæg er skrevet af Simon. Hvis du ikke kan se billederne i dette indlæg, så klik her og se dem.

Endelig! Langt om længe er jeg kommet til Nepal. Det er fantastisk at projektet endelig kan starte. Jeg har været spændt, og til tider nervøs op til afgang. Det har været specielt at gå rundt med sommerfugle i maven. Jeg er meget sjældent nervøs op til en rejse – men det skyldes nok at det her ikke bare en ferie, hvor mit motto plejer at være så længe jeg har pas og penge, så går det nok. Dette gør sig ikke helt gældende denne gang. Jeg er rejst til Nepal med et specifikt formål og et mål jeg skal opnå. Jeg er her i Nepal for at producere en dokumentar – og jeg har svært ved at beskrive med ord hvor meget jeg glæder mig til at komme rigtig i gang med dokumentaren.

 Udsigt på vej fra lufthavnen til Kathmandu

 

Jeg starter med en uges tid i Kathmandu. En uge til at klimatisere (jeg har det typisk lidt hårdt med varmen de første 2-3 uger), få købt de sidste ting jeg mangler (pt. står der dog kun pandelampe og deodorant på listen) og vigtigst af alt; finde Rasmus og de andre jeg skal rejse til Okhaldungha med.

Typisk handelsgade i det lidt mere touristede Kathmandu

 

Noget af det første jeg lagde mærke til, er de tydelige ar byen stadig har fra jordskælvet sidste år. Der er uhyggeligt mange steder hvor det er tydeligt at se, at der tidligere har stået en bygning. På billeder herunder kan du se indersiden af et værelse, eller en trappeopgang, hvor der har været malet. Det er nu ydersiden på nabobygningen. Du kan også se direkte ind i et værelse hvis ene væg, nu bare er væk.

Bygningen der mangler her, er enten faldet sammen under jordskælvet, eller har måtte rives ned pga for store skader.

 

 

En bygning der har lidt store skader under jordskævlet, og som endnu ikke er blevet restaureret.

 

Ifølge en lokal blomsterkrans-producent var der heldigvis mange af bygningerne der blev stående, men som efterfølgende blev revnet ned fordi de var blevet for skadet. Desværre var der også en del bygninger der simpelthen kollapsede under jordskælvet.

Mange steder kan man købe blomsterkranse der er håndsyet af Nepalsere.

 

Stort set alle steder der tidligere havde stået en bygning, var der arbejdesfolk i fuld gang med at genopbygge en ny. Det er tydeligt at de arbejder hårdt – men de fleste steder ser det ud til at arbejdsfolkene er positive og kan grine sammen.

Genopbygningen af Kathmandu er i fuld gang alle steder.

 

I morgen prøver jeg at tage en taxa til pepsicola og så får vi at se om det faktisk er et sted hvor jeg kan møde Rasmus – eller om et er lidt ligesom at sende nye spejdere efter venstrehåndspløkker. Om 3 dage drager vi afsted mod Okhaldunga Community Hospital.

Skriv en kommentar

*