Bloggere 2013

Hold 1 – Emil Morell og Andreas Juul Johansen

Om os
Emil: Antropolog (visuel antropologi) og kandidatstuderende i socialantropologi. Medejer af Entré (entretilkultur.dk). Højre back.
Andreas: Medievidenskaber, antropolog og kandidatstuderende i African Studies. Central midtbane.

Om filmen
Filmen viser en anderledes og ny vinkel på forholdet mellem rig og fattig i Kenya. Filmens hovedperson er 17-årige Harry, der er yngste søn i en af Kenyas mest kendte familier. For to år siden delte familien en brugt cykel og to værelser i slummen. I dag har de sommerhus, villaer og fem store, dyre biler. Det er Harrys nyrige storebrødre, der har betalt. De er begge professionelle fodboldspillere i europæiske storklubber, og forbilleder for hele Kenya. Harry vil være som dem, men han har andre ting at tænke på, før han kan gøre sig forhåbninger om at følge i deres fodspor.

Overgangen fra fattig og ukendt til rig kendis har udfordret Harry og sat sine spor. Han er isoleret fra sine venner og er blevet overvægtig. Han lever det liv, han næsten ikke turde drømme om, men længes efter det gamle liv i slummen.

Hvordan er det pludselig at være rig i et fattigt land? Hvordan løfter Harry sin families berømmelse og kan han leve op til en hel nations forventninger?

”Money can’t buy you happiness, right?” (Harry)

Hold 1 - Emil og Andreas

 


Hold 2 – Kristian Jensen og Asger Rasmussen

Kristian Jensen er i gang med en kandidat i Analytisk Journalistik på DMJX. Sideløbende har Kristian arbejdet som fotograf på DR i Kbh og været involveret i flere tv-og filmprojekter.
Asger Rasmussen bliver uddannet journalist fra DMJX til sommer. I 18 måneders praktiktid på DR Nyheder har han bl.a. lavet DR2 Udland, Deadline og Detektor. Udlandsstoffet har altid været det, som har interesseret ham mest at beskæftige mig med Vi mødtes på tv-skolen TV-Basic i Aarhus, og de seneste seks år har vi lavet forskellige projekter sammen i ind- og udland. Vi deler begge en passion for at rejse og lave fængede tv-reportager, og med vores journalistiske og tekniske erfaring supplerer vi hinanden godt.

Chris og Raketten

Vores film handler om Chris Nsamba fra Uganda. Chris vil være den første til at sende afrikanere ud i rummet, derfor har han grundlagt “African Space Research Program”.

Ambitionerne er skyhøje: I løbet af de næste fire år vil Chris og hans medhjælpere bygge et rumskib – helt fra bunden. Men midlerne er meget små og teknologien primitiv, og arbejdet foregår indtil videre pr.
håndkraft i Chris’ mors baghave. Mens byggeriet kører på højtryk, uddanner Chris lokale håbefulde astronautaspiranter, som måske en dag skal med på den første bemandende tur i rummet. Træningen sker blandt andet ved hjælp af den vindtunnel, han netop har bygget.

Mange ugandere følger spændte med i projektet og lader sig ikke bekymre af de åbenlyse udfordringer. Hele nationen fulgte med i tv da præsidenten for nylig var på besøg i Chris’ mors baghave og udtalte at “African Space Research Program, kan være med til at ændre verdens billede af Uganda som et underudviklet land. Yes We Can!”.

Chris og Raketten er en film om en persons ukuelige drøm, om fællesskaber – og om en nation, hvor stoltheden stiger i takt med at grænserne brydes.

Hold 2 - Kristian og Asger

 


 

Hold 3 – Astrid Ågot Nielsen og Giuliana Holm

Vi er to berejste kvinder med stor passion for Latinamerika og for kreative og alternative tilgange til livet og til verden. Giuliana har en baggrund som kunstmaler og dokumentarist og Astrid har beskæftiget sig med bæredygtig udvikling i Latinamerika og med indianske samfund.

Oprindeligt havde vi et projekt i Paraguay med et genbrugt orkester på en Losseplads, men flere forskellige udfordringer har gjort at vi har måttet skifte fokus tidligt i processen. Vi har nu en fantastisk kontakt i El Salvador som åbner op for en film omkring en Indiansk kjole. Indianerne i El Salvador har gennem mange års undertrykkelse fornægtet og glemt deres indianske kultur og er blevet gjort usynlige i samfundet. Filmen vil blive en proces med at genoptage tabte traditioner.

Kjolen i filmen er en særlig kjole som markerer vigtige overgangsfaser i kvindernes liv. Den har også været et vigtigt element i modstanden mod undertrykkelsen og det eneste som disse mennesker har fået lov til at beholde af deres oprindelige kultur. Kjolen har også en anden meget vigtig betydning, det er nemlig en kjole som er vigtig for kvinderne for at kunne dø.

Vores film vil komme til at handle om en anden måde at tænke på og tale om døden. Om et samfund som ser døden som en naturlig del af livet og ikke behandler den som et tabu man ikke må tale om eller grine af.

Det er vigtigt for os at være med til at bidrage til at give disse mennesker en stemme, og at gøre dem synlige efter mange års usynlighed.

Astrid og Giuliana


 

Hold 5 – Lotte Løvholm, Karen Andersen og Nanna Nielsen

Trekløver
Destination: Lagos, Nigeria, Vestafrika.

Lotte Løvholm studerer Moderne Kultur og Kulturformidling på Københavns Universitet og har erfaring med udviklingslande gennem rejser og sit studiejob på Center for Kultur og Udviklings ungdomsprogram.

Karen Andersen holder i øjeblikket pause fra sit studie på Mediehøjskolen for at hellige sig arbejdet på en filmproduktion i Mexico City. Karen er holdets filmfotograf og har lavet flere dokumentarfilm.

Nanna Nielsen læser analytisk journalistik, cand.public, på Journalisthøjskolen og har erfaring med at fortælle den gode historie fra sit studiejob på DR.

Fælles for alle tre er en kæmpe interesse for dokumentarfilm, kunst og æstetik samt stor rejse- og eventyrlyst til at udforske alle verdens hjørner.

Film: In the Red
Medvirkende: Jelili Atiku, kunstner, bosat i Lagos.

Himmelen over Lagos er ildrød. Solens sidste stråler glimter i bliktaget på en biks, der sælger joggingtøj i alle verdens farver. På gaden myldrer det med mennesker. En mand med en kurv fuld af bananer på hovedet stopper op med åben mund og polypper. Mod ham kommer en skikkelse gående med krum ryg og langsomme skridt. Skikkelsen ligner en mumie indrullet i pangrød beklædning. Menneskemylderet går i stå, stopper op og følger mumien med øjnene.

Inde bag den mumificerede beklædning gemmer Jelili Atiku sig. Han er den eneste politiske performancekunster i Nigeria og i gang med sin performance In the Red Performance Project. En kunstnerisk happening, der griber ind i virkeligheden og peger på bloddudgydelse, krig og overtrædelse af menneskerettighederne.

– I’m a human rights artist. I wish to educate, appeal, urge and protest for change in our socio-political lives, siger Jelili Atiku om sit kunstneriske virke.

Performance er en grænseoverskridende og ekstrem kunstart, der sjældent er set på det afrikanske kontinet. Desuden sprænger Jelili rammerne ved at være en politisk kunstner i et land, hvor det er farligt at råbe magthaverne imod og de fleste kunstere udøver selvcensur. –

– Human values need to be reevaluated. Human violence must be stopped, siger Jelili.

Hold 5 - Lotte, Karen og Nanna
Nanna (tv.) og Lotte (i midten) skyper fra København med Karen (nederst th.) i Mexico City.

 

Hold 6 – Cemile Tamer og Pernille Diana Castle Møller

Brunetten hedder Cemile (udtales Jamilla) og er den, der har det kølige overblik og er god til at holde styr på den energiske blondine, Pernille. De er et oplagt makkerpar! De læser begge på Roskilde Universitet. Cemile læser kommunikation og dansk, mens Pernille læser kommunikation og socialvidenskab. Udover at skyde film på Madagaskar, har de planer om at skrive speciale sammen i foråret 2014.

Filmen
Døden er for alle folkeslag en naturlig del af livet, men modsat Vestens syn på begravelser og død, har Madagaskars befolkning et mere afslappet forhold til døden og forbinder det i mindre grad med sorg og afsked. For bedre at forstå, hvilken rolle de døde spiller i dagligdagen, vil vi tage udgangspunkt i en familie, som skal grave en afdød slægtning op og udføre famadihana-ceremonien. Famadihana er en tradition, hvor familier graver en nær slægtning op og hylder vedkommende ved at rense deres jordiske rester og pakke dem ind i nye ligklæder. Dette afsluttes med en stor fest med musik, dans og sprut.

Vi glæder os til at komme af sted!

Pernille og Cemile


 

Hold 7 – Kasper Randrup-Thomsen og Rasmus Friis Jensen

Vi hedder Kasper og Rasmus (fra venstre mod højre). Vi er et sted mellem 22 og 23 år gamle, og til daglig læser vi journalistisk på Syddansk Universitet.

På Siquijor Island på Filippinerne har øens beboere en gammel tradition for at gå til shamaner, når der er problemer med helbredet. Shamanerne helbreder øens beboere vha. healing og eliksirer.
Shamanerne fungerer som samfundets læger, og befolkningen føler, at behandlingen virker. Så det skal vi over og lave en kort dokumentar om.

Vores hovedperson får besøg mange gange dagligt af lokale, der har brug for hjælp. Shamanen spiller således en central rolle for at få det lokale samfunds hjul til at dreje rundt.
Hos vores hovedperson følger vi familien. Hvilken indflydelse har de på familien? Og hvad er det for et liv en shaman lever?

Pointen med filmen er, at der findes andre måder at forstå verden på, end den vi er vant til i Vesten. Herhjemme tror vi på fakta, undersøgelser, videnskab. På Siquijor Island tror man overvejende på det spirituelle.

Filmen giver indblik i en verden, vi normalt aldrig hører om. En verden i grænselandet mellem videnskab og spiritualitet.

Hold 7 - Kasper  og Rasmus


 

Hold 8 – Sidsel Brandt Hasberg og Anne Sidsel Troldtoft Hjorth

Vi har vundet Verdensbilledlegatet med følgende idé:

»På kanten af vulkanen Mount Merapi på øen Java i Indonesien bor Pak Asih. Han er vulkanvogter. Og hans specielle titel kræver tålmodighed og mandsmod. Dagligt vandrer Pak Asih sin tur op ad den aktive vulkans frugtbare sider til krateret på toppen. På kanten af et af naturens mest voldsomme fænomener mediterer han og taler med ånderne i vulkanen – det er hans opgave at dulme deres dræbende udbrud. Lokalbefolkningen i landsbyen Udis 50.000 skæbner hviler på hans tynde skuldre, for de stoler på, at guderne vil advare ham, hvis et stort vulkanudbrud er på vej. Mount Merapi er helligt, og ved ceremonier ofrer beboerne madvarer, tøj, parfume og penge – og blomster kastes ned i det ulmende indre.

Jobbet som vulkanvogter er ikke valgfrit – for titlen går i arv. Pak Asihs far, den tidligere vogter over Mount Merapi, blev offer for kræfterne ved det seneste udbrud i 2010. Videnskabsmænd havde advaret den 83-årige mand – og evakueret landsbyen mange dage i forvejen. Men Pak Asihs far var stærk i sin tro – og gik i døden med den. Nu – tre år senere – ovevejer Pak Asih om han er villig til at gøre det samme. Han tror på vulkanguderne – men også på videnskaben. Og Pak Asih ønsker ikke, at hans søn skal overtage titlen fra ham. Han skal hellere have en uddannelse. Men hvad skal der så blive af den gamle tradition?
Dette er historien om et gammelt erhverv, der praktiseres på grænsen til de stærke kræfter i jordens indre – men også om balancen mellem stærke kræfter i mennesket – mellem tro og tvivl. For måske vi befinder os på grænsen til en tid, hvor vulkanvogtere ikke længere findes.«

Nu har vi kickstarted projektet på den første weekend i Vejle – og håber, at vi kan realiserer filmen!

Anne og Sidsel


 

Hold 9 – Eva Kanstrup og Camilla Louise Lagstrøm

Om os
Camilla har en bachelor i journalistik og læser nu cand.public på SDU. Sideløbende med studiet har hun de seneste år arbejdet som tv-tilrettelægger og hun er netop vendt hjem fra et længere ophold i Zambia.

Eva læser tv- og medietilrettelæggelse og har i løbet af sin praktik bl.a. arbejdet med tv-reportageserier og undersøgende journalistik. Tidligere har hun læst kulturstudier og kommunikation på RUC.

Om filmen
“I drive the Bus of Luck”, fortæller Kelvin om hans job, hvor han kører bussen de 1100 km og 16 timer fra det nordlige Mbala til hovedstaden Lusaka. Hver eneste dag lægger unge Zambiere det fattige liv på landet bag sig og stiger på Kelvins bus for at tage mod Lusaka og drømmen om et bedre liv.

 

The Bus of Luck er en zambiansk roadmovie, som fortæller om grænselandet mellem by og land, fattigdom og velstand, stilstand og udvikling. Men ikke mindst er det en fortælling om de drømme, udfordringer og svære valg, som alle verdens unge står over for i overgangen til voksenlivet.

Dramaturgisk fungerer busturen som rammefortælling, og rejsen bliver dermed også i sig selv et symbol på grænselandet: på den fysiske såvel som mentale rejse fra A til B. Busturen som lokation giver os mulighed for at fokusere på essensen af historien, og vi møder de unge i det intense øjeblik, hvor de netop har taget springet – og deres drømme, forventninger og bekymringer derfor kommer hudløst ærligt til udtryk.

Kelvin er vores fortæller, som beretter om de unge skæbner han dagligt møder på deres rejse. Undervejs fortæller passagererne også deres egne vedkommende historier om at satse alt ved at lægge sit gamle liv bag sig og sigte mod et nyt mål.

Vi ser billeder af de unge, når de stiger på bussen med alt hvad de ejer, når de sidder og ser ud på landskabet der passerer forbi, når pausesnakken går i skyggen af bussen og når spændingen stiger idet Kelvins bus kæmper sig gennem storbytrafikken og til sidst holder ind til siden i Lusaka.

Hold 9 - Eva Kanstrup og Camilla Louise Lagstrøm


 

Skriv en kommentar

*