Hold 2

Mikkel Thiva Brodersen & Vanetha Thiva Brodersen

Om os

Vi har kendt hinanden siden vi var otte år gamle. Opvæksten gik med at spille marimba sammen i det lokale marimbaorkester.

Til daglig læser Vanetha jura på Københavns universitet. Før hun kom i gang med at læse de tunge bøger, har hun gået på film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen grundforløb og arbejdet med korte fiktionsfilm og musikvideoer som produktionsleder.

Mikkel læser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han uddanner sig til Journalist. Til august skal han i praktik på DR Ung, hvor han skal være i 18 måneder. Sidste sommer lavede Mikkel en dokumentarfilm gennem DMJXDoX, som handlede om moderne riddere, der dyster i internationale turneringer.

Om filmen

I hjertet af Colombo ligger Kolonnawa. En udsat bydel, der ligger tæt op ad en af byens største lossepladser. I bydelen bor en masse udsatte børn og unge, der har svært ved at se sig selv komme ud af de trange kår, som de lever i. For det kan være svært at bryde fri af det samfund og de omgivelser, man er vokset op i og er vant til.

Men en lille gruppe har fundet en ting, som de kan stå sammen om. En ting der styrker selvtilliden og knytter båndene til at skabe et stærkt netværk. De dyrker kampsport og lærer selvforsvar.

Selvdisciplinen og filosofien bag kampsporten skal give dem en følelse af, at de kan kontrollere deres egen skæbne – at de kan finde en vej ud af slummen. For hvis ikke det sker, kan deres liv meget vel ende i prostitution og et liv på bunden af samfundsstigen.

Hold 2: Mikkel Thiva Brodersen & Vanetha Thiva Brodersen
Hold 2: Mikkel Thiva Brodersen & Vanetha Thiva Brodersen

Skriv en kommentar

*