Hold 4

Marie Dyrst & Jacob Latocha

Om os

Jacob om Marie: ”Første gang jeg mødte Marie tænke jeg, at hun var lidt af en særling. Marie havde en Fyn-humor så sort og tør, at jeg ikke opfangede én eneste af hendes jokes det første år, vi gik i skole sammen. Det valgte jeg at fortælle hende til en fredagsbar på skolen, og lige siden har det regnet med solide jokes mellem os.”

Marie om Jacob: ”Første gang jeg mødte Jacob var til en ryste-sammen opgave på vores studie. Her tænkte jeg; wow, der er fart på – mange idéer og UTROLIG meget energi. Det tænker jeg heldigvis stadig.”

Vi er begge ved at færdiggøre vores uddannelse som tilrettelæggere på Mediehøjskolen. De sidste to år har været brugt på at være i praktik, hvor vi har tilrettelagt programmer for DR2 og DR3. Marie udgør den analyserende del af teamet med en stærk passion for lister, grundig research og detaljer. Jacob får vilde idéer, fører de bedste ud i livet og orker altid at gå den ekstra meter for det gode resultat.

Begge har vi en ustyrlig nysgerrighed overfor det fremmede og ukendte – hvad enten vi står som de sidste på et afrikansk dansegulv i Amsterdam eller hopper på et fly til et land, hvis navn vi først lige har lært at udtale – Kir-gi-si-stan!

Om filmen

I Kirgisistan har kvinderne, som levn fra det Sovjetiske styre stadig en forsvindende lille rolle i samfundet og forventes at tage sig af hjemmet og føde børn. Men inde bag de forfaldne betonmure er et opgør med det traditionelle kvindesyn ved at finde sted – anført af Rakhat, grundlægger af skolen Jadeit Belegi. En skole, hvor der undervises i sex. Her lærer hun Aziza og andre kvinder at udvikle deres femininitet, at finde deres seksuelle jeg og om retten til at tale åbent om sex. Der undervises både i seksuelle fantasier og bækkenbundsøvelser for at optimere sexlivet – små muskler trænes, men er i virkeligheden et kæmpe oprør i Kirgisistan. Et opgør med traditionerne.

Hold 4: Marie Dyrst & Jacob Latocha
Hold 4: Marie Dyrst & Jacob Latocha

Skriv en kommentar

*