A.k.a “Miss Hello” og en bøn for de ufødte

De sidste par dage har vi tilbragt på børnehjemmet, og det er virkelig en fornøjelse. Der er tvangs-middagslur og tvangs-lækker mad, da børnene synes, vi er lidt for høflige og tilbageholdende og derfor må dirigere os rundt og fylde op på vores tallerkener. De er enormt gavmilde på børnehjemmet og byder os på at spise … Læs mere

NAMASTE

Helt uvirkeligt er vi nu efter flere måneders forberedelse i Indien og skal lave vores Danida-film! Den 27. Juli rejste vi med 3 forskellige fly for at ende i Lucknow Lufthavn i Uttar Pradesh. Ligesom vi var forberedte på, var det en anelse svært at ”blende ind” i menneskemængden, men da vi havde fået vores … Læs mere

Not a surprise.

Så kom dagen hvor alt gik galt – Den skulle jo komme, eller skulle den? Ca. kl. 10 i onsdags blev vi informeret af vores tolk, at håndboldtræningen endnu engang var aflyst pga. Bolivias uafhængighedsdag i går, og mange af bedstemødrene derfor var taget på en lille get-away pga. fridagen. Først Paven, så uafhængighedsdag – … Læs mere

Kanalrundfart i Sundarbans

Skærmbillede 2001-01-11 kl. 06.01.59

Dag seks i Sundarbans og vi er efterhånden ved at vende os til det virkelig varme og fugtige klima. I går var vi på en otte timers lang ”kanalrundfart” (også kaldet tigersafari) på floderne i Sundarbans. Vi så desværre ingen tigre, men derimod en masse fugle, hjorte og aber, mødte en meget informativ indisk guide og så en hel del mangrovetræer. Derudover fik vi os et smugkig ind i junglens dyb og fornemmede dens gigantiske størrelse.
På vejen hjem tog vi forbi en familie i Jharkhali, hvor vi blev budt velkommen med konkyliehorn, røgelse og blomster. Vi er tæt på at kunne kalde dette vores hverdag – det er virkelig svært at falde ind i mængden, når vi så tydeligt skiller os ud fra de lokale indere. Alle steder vi kommer, bliver vi budt på te og kiks, og vi skal sjældent opholde os mere en et minut på et sted, før vi har en følgeskare på mindst 20 nysgerrige indere. Børn, unge, voksne, ældre, kvinder som mænd, piger som drenge. Det har indtil videre heldigvis ikke været noget problem, tvært imod, det er mindst ligeså spændende for os at opleve, som det ser ud til at være for dem. Måske vi på et tidspunkt dog bliver nødt til at sige fra… hvis det altså kan lade sig gøre. I dag fandt vi muligvis vores kommende hovedkarakter. Det er virkelig spændende. Og i morgen skal vi med ham i skole.

Klip Klip Klip

Troels og jeg kom hjem fra Bangladesh for godt en måned siden og jeg er nu ved at klippe filmen med Jenna. Troels tog hjem en uge før mig, så jeg kunne få oversat materialet og hente arkiv materiale fra de lokale TV stationer. Den sidste dag jeg brugte med Shammi (vores hovedkarakter) citerede hun … Læs mere

Der er en første gang for alting

Denne tur er på alle måder en første gang for mange ting. Det er første gang, at vi laver en dokumentarfilm. Det betyder, at vi laver mange fejl. Lyden driller, kameraet driller, lyset driller. Vi lærer utrolig meget af vores fejl og prøver at planlægge os ud af det meste. Alligevel har vi overraskende nok … Læs mere