Cirkusskolen

Meget er sket på få dage. Nartur, vores kontakt fra cirkusskolen aflyste tidlig mandag morgen vores besøg på skolen. Vi blev selvfølgelig nervøse for, om han var til at stole på, og om alting var i orden. Det gjorde det ikke bedre, at vi til vores nye aftale tirsdag endte med at vente små tre timer på, at han endelig kom. Men heldigvis blev alle vores bekymringer hurtigt glemt, da han åbnede døren ind til skolen. Vi mødte et rum fyldt op med små piger i diverse utænkelige fuldstændig vanvittige stillinger.

Vi blev budt hjerteligt velkommen af både børnene og lærerinden og fik lov til at sidde helt tæt på og kigge på træningen, og fik til sidst en lille opvisning særligt for os. Fordi vi endte med at komme så sent, var pigerne trætte og træningen sluttede hurtigt. Men da vi nu vidste hvor skolen var, fik vi heldigvis lov til selv at komme den følgende dag (i dag), så vi kunne være med helt fra starten.

Så i morges tog vi hen til skolen og var der fra morgenstunden, hvor der var træning for de mindste af pigerne – den yngste var tre år! Vi sad på gulvet i hjørnet og fulgte deres opvarmning, som bl.a. indebar, at de på skift skulle op til læreren og strækkes i nogle stillinger, der for vores stivlemmede kroppe virkede fuldstændig utænkelige – en blanding af fascination og rædsel! Det var helt utroligt at se, at de små piger allerede kunne mange af stillingerne som bl.a. at løfte hele sin krop på en hånd og bukke benene baglæns op over hovedet, så fødderne stod fladt på gulvet.

De små piger var fascinerende og søde, men vi fandt ud af, at det nok er blandt det næste hold af lidt ældre piger på ca. 8-12 år, vi vil finde vores hovedperson. Vi kunne selvfølgelig ikke forstå, hvad de snakkede om, men vi begyndte at lære deres personlighed lidt at kende ud fra deres kropssprog og agerren. De virkede alle sammen virkelig interessante, men særligt 3-4 af pigerne fangede vores opmærksomhed. Vi diskuterer meget, om vi skal vælge den generte efternøler, den legende glade eller den dygtige stræber. Næste skridt er at snakke med pigerne via en tolk for at lære dem bedre at kende, før vi endeligt kan vælge vores pige. Vi gik derfra med en dejlig fornemmelse.

Kort efter blev vi hentet af en chauffør, der skulle køre os ud og snakke med en tolk, vi var blevet henvist til. Dette viste sig dog ikke at være en tolk, men et firmakontor med revisorer og advokater, samt en NGO, som vi stadig ikke er helt sikre på, hvad laver. Vi sad til en meget seriøs samtale med en stiv revisor i jakkesæt, vores chauffør, som vidst også arbejdede i NGO’en og en kvinde som faktisk virkede oprigtigt interesseret i projektet. Ingen af dem kunne dog snakke rigtig godt engelsk, men kvinden kunne dog lidt og virkede også sød. Det lød som om, at de ville få meget ud af, at være en del af projektet, da de bl.a. arbejder med sociale tiltag og uddannelse. Så indtil videre skal hun muligvis være vores tolk de kommende dage.

Indtil videre synes vi, det går godt, men vi er udmattede, så vi snakker om snart at tage en fridag, hvor vi kan opleve lidt mere af Mongoliet, end den sammen gade hen til cirkusskolen og tilbage igen.

Strubesang og Morin Khuur spiller mongolske folkeviser, til en forestilling med tradionel mongolsk kultur
Til forstillingen optrådte én fra cirkusskolen

 

Skriv en kommentar

*