Dengang en ork fik sin forbandelse, og Danida fik deres film

To glade fyre med en færdig film.
Klassisk screenshot fra bag om-filmen: To glade fyre med en færdig film.

Som man sidder her med udsigt til Domino’s Pizza på Vesterbrogade og en færdigklippet film på harddisken, bliver man da helt sentimental, venner. Minderne om tvivlsomme måltider i Indien, duften, menneskene, bakterierne, big data og de mange fede billeder med filter… ak ja, et eventyr lakker mod enden, og det er blevet tid til eftertanke.

For et halvt år siden sad vi på selv samme velduftende kaffebar og tømte vores hoveder for filmiske idéer i lande med en BNI på 3.300 amerikanske dollars per capita eller derunder. Ikke nødvendigvis en nem øvelse, syntes vi, men da vi fik googlet noget med skrald, Indien og problemer, fandt vi frem til en lille organisation, Trash to Cash, der har et ”employment program” for handicappede med base i Delhi og afdelinger i andre store indiske byer. Vi pitchede idéen om en film om disse gode mennesker til Verdensbilledlegatet.

Narendra blev ramt af polio, da han var 13 måneder gammel. Nu er han en af hovedpersonerne i vores film "Blomstersamlerne".
Narendra blev ramt af polio, da han var 13 måneder gammel. Nu er han en af hovedpersonerne i vores film “Blomstersamlerne”.

For et par uger siden afleverede vi så filmen, 15 stillbilleder og en bag om-film. Det skal alt sammen bruges til undervisningsmateriale.

Op til afleveringen var vi igennem en lang – og til tider opslidende – redigeringsfase. Vi vendte hjem med cirka 4 ½ times materiale, som skulle klippes sammen til en film på maksimalt 12 minutter. Den endte med at blive lige knap 12 minutter.

Selve afleveringsseancen kulminerede, da vi drænede en netcafé ved Forum i København fuldstændig for internethastighed. Vi nåede akkurat af få afleveret de 50 gigabyte til tiden, sekundet inden én af gamerne på netcaféen røg helt op i det røde felt over, at hans World of Warcraft-session hakkede to the max, akkurat som han skulle til at kaste en forbandelse over en ork. Egentlig god nok stil, hehe. Men orken endte med forbandelsen, og Danida en film fra vores hånd. Det tyder alligevel på fred i verden.

Pawan er mild mentalt handicappet og samler blomster, som de laver nye produkter af i Avacayam.
Pawan er mild mentalt handicappet og samler blomster, som de laver nye produkter af i Avacayam.

Som vi tidligere har skrevet på denne blogplads, benytter vi i filmen en fortællestil, hvor vi følger tre forskellige skæbner, der alle har tråde til et underprojekt i Trash to Cash: Avacayam. Da vi havde klippet vores første rå og upolerede version af filmen, sad vi med følelsen af, at det var blevet lidt forkrampet at skulle udfolde tre historier på så relativt kort tid, som 12 minutter er. Vi overvejede sågar at klippe en af vores hovedpersoner ud for at give mere plads til de andre. Men da vi først fik strammet lidt op i redigeringen, slettet nogle klip og omrokeret hist og pist, endte vi egentlig med at finde ro nok i filmen, til at de tre historier både sammen og hver for sig fungerer ret fint.

Narendra, Pawan og Meera pryder dette indlæg visuelt, og de af jer, der ser vores film et sted på internettet efter premieren den 4. november kommer til at møde igen dem der.

Nu arbejder vi på at komme ud med et foredrag og fortælle om arbejdet med vores film i det ganske danske land. Vi glæder os til at vise jer ”Blomstersamlerne” og høre jeres anmeldelser.

Meera lever i fattigdom med sine fire børn. Hendes ældste søn Surendra (nummer to fra højre) har synsproblemer og har brug for medicin.
Meera lever i fattigdom med sine fire børn. Hendes ældste søn Surendra (nummer to fra højre) har synsproblemer og har brug for medicin.

Skriv en kommentar

*