Det blir en fest

”Shit, det lyder lækkert,” siger alle,  når vi fortæller, at vi skal en måned til Filippinerne.

Lige nu er der monsunregn og 33 grader, og – nå ja – så er 80 pct. af byen Tacloban, hvor vi skal hen, stadig en ruin efter verdenshistoriens kraftigste tyfon for et halv år siden pustede den omkuld. Pufff.

Seneste Facebook-message fra en bekendt i området lyder: ”Buscentralen vi brugte, har ingen aircon eller el. de har stearinlys ved skranken, udenfor sidder en mand og fylder busserne op ved at dreje benzinpumpen manuelt med et lille håndsving.” Det bliver en fest.

Alligevel glæder vi os. Helt vildt faktisk. Christian har købt nye shorts, der ligner underbukser.

Billetterne er også booket og betalt (10.000,-!?) efter at alle flyselskaber i verden har svaret på vores ydmyge henvendelser om støtte, at de desværre er ”very much very sorry and very much very poor and can’t afford to help. Very sorry”. Come on SAS, Thai, Emirates, Lufthansa og hvad I ellers hedder – det var ikke meget CSR, der var i jer.

Afgang den 9. juli. Lige fra Roskilde Festival, der kommer til at  fungerer som verdens bedste katastrofeområde-træningsbane.

Skriv en kommentar

*