Drømmenes Rum

”Aw di bodi?” eller oversat fra lokal sproget, Krio, som er en slags ”broken English”: ”How is your body”? Min krop har det fint, tak! Fine!

En smule afrikansk mave, lidt forkølelse og træthed vælter os ikke af pinden. Freetown er smuk, og det er menneskene i byen også. Når vi går i gaderne, der er indhyllet i udstødningsgas, dythorn og svedlugt falder vi hurtigt i snak mennesker, der smiler imødekommende til os med glinsende, hvide tænder og interesserede blikke.

Jeg har aldrig før følt mig så tryg i et afrikansk land så hurtigt. Egentligt lidt spøjst når man tænker på det borgerkrigsbillede, som folk typisk forbinder med landet. Alt opsummeret, så har vi det rigtig godt og er glade for landet og livet.

Vi kom herned med en liste af forskellige ideer til vores film, men vi har ladet os føre af impuls og tilfældigheder, og der er dumpet en skræddersyet, spændende historie ned i hænderne på os. Det skete allerede på andendagen her i Freetown, og historien simrer lige nu, og vi er så småt gået i gang med arbejdet på at få historien hevet ud af virkeligheden og få den ældet godt, så den kan formes til at passe ind i vores stramme 12-minutters dokumentarramme.

Historien udspiller sig i Freetowns eneste biograf, Globe Cinema. Her mødes hver dag klokken 17 en gruppe unge mennesker for at øve scener, som skal blive til spillefilm. Vi mødte filmgruppen helt tilfældigt, da vi selv ville en tur i biografen for at opleve en film fra Sierra Leone. Det kunne vi dog ikke få lov at se i biografen, da den ikke viser spillefilm, men kun fodbold, som er landets kollektive kærlighed. Men filmdrømmene spirer i den store biografs støvede kroge. Lige nu er optagelserne til filmen ”Golden Boy” i fuld gang, og klippearbejdet er næsten færdig for filmen ”Shared Love”, som har premiere i slutningen af måneden.

De unge mennesker har alle drømmen om en filmkarriere tilfælles. De ser op til skuespillerne i de store ”Nulliwood”-produktioner, og de er ambitiøse og disciplinerede. Skuespillerne har alle oplevet borgerkrigen og er ligesom resten af landet mærket af de voldsomme oplevelser, men når de ser på det store filmlærred (eller den store hvide væg, for der er ikke penge til et egentligt lærred), så er det ikke fortidens problemer, der ruller hen over skærmen, men mulighederne for fremtiden. Biografen er drømmenes rum, og her bliver drømmene delt.

Skriv en kommentar

*