Delhi og Dr. Puri

Hellige ko, gamle Danmark, vi har fået vore svedetur på. Lige nu har vi søgt ly for Delhis trykkende varme under en nogenlunde fungerende airconditioning for at dele disse ord med jer derhjemme. Vi venter på vores nattog, der går fra New Delhi Railway Station om halvanden times tid. Det skal bringe os til templernes by, Varanasi, hvor vores historie – forhåbentligt – udfolder sig.

Indien har bombarderet os med indtryk og oplevelser, siden vi landede i Indira Ghandi International Airport lidt i midnat – ifølge indisk tid – i mandags. Først kunne vi ikke komme frem til det hotel, vi havde booket værelse på for de to første nætter. Derfor brugte vi den halve nat på at finde et nyt værelse. Men egentlig blev vi bare rullet godt og grundigt af nogle luskede genier. Hvem, er vi stadig usikre på, men persongalleriet spænder over en falsk betjent, to drengerøve i en ”taxa”, et falsk turistkontor (Government approved), en håndfuld opkald til statister der skulle agere hotelansatte og melde om fulde huse samt en ivrig hotelejer. Ak ja, måske bliver der en dag skrevet en lille spændingsroman om timerne den nat.

Da vi stod op i går (tirsdag d. 19), tog vi ud til den organisation, der har givet anledning til vores kommende minidoc. Prabhat – Society for Child Development er en lille organisation, der via forskellige projekter har sat sig for at give handicappede mulighed for at skabe deres egne indkomster og dermed gøre op med de dårlige forhold, som dette enorme land byder dem. I spidsen står Dr. Madhumita Puri, en varm og lattermild kvinde. Vi besøgte hende og organisation i det nordlige Delhi for at høre mere om projekterne og lave aftaler.

Hold_03_Indlaeg_01_pic_02

”Trash to Cash” og ”Avacayam” er to af projekterne. Grundlæggende handler de om at indsamle bestemte affaldsprodukter som gamle videobånd og visne blomster for at producere ting som glinsende tæpper og røgelsespinde, som de forhandler. Ud over Delhi kører projekterne i andre indiske byer. En af dem er Varanasi, og derfor er vi på vej dertil.

Hos Prabhat mødte vi livsglade fysiske og mentalt handicappede børn og voksne. De var alle meget imødekommende og der gik ikke længe før vi følte os velkommen i deres lille sammenhold. Vi sikre på, at vi nok skal vi lavet en god historie, der måske ikke helt ligner den vi havde på tegnebrættet hjemme i København, men som forhåbentlig bliver lige så god. 

Vi giver lyd igen, når der er nyt fra Varanasi.

Hold_03_Indlaeg_01_pic_03

Hold_03_Indlaeg_01_pic_04

Hold_03_Indlaeg_01_pic_01

En kommentar til “Delhi og Dr. Puri

  1. Hej, jeg er dansker men bor lige nu i Delhi, hvor jeg tidligere læste på Jawaharlal Nehru Universitet. Hvis i har lyst kan i komme forbi stedet. Her bor mange fysisk handicappede studerende, som med universitetets mange hjælpende redskaber har mulighed for at tage en god uddannelse. Universitetet er gratis for indiske stuserende, og derfor har alle i princippet mulighed for at blive optaget. Det er selvfølgelig ikke direkte relateret til jeres projekt, men hvis i har tid og lyst til at komme forbi (eller brug for en tolk eller snakke lidt dansk!) må i endelig skrive 🙂

Skriv en kommentar

*