Første indlæg

Det er nu næsten tre uger siden, vi fandt ud af, at vi havde fået Danidas Verdensbilledslegat. Hvad der dagen før offentliggørelsen af vinderne syntes som et udefinerbart og usikkert projekt er nu meget virkeligt, og den realisering er kommet gradvist de sidste tre uger.

Ugen efter vores navne blev offentliggjort var vi på seminar en weekend i Vejle. Der fik vi undervisning og vejledning, så Danida kunne beskytte deres investering, og forhåbentlig få nogle ordentlige film tilbage for alle de penge, de smider efter projektet. I vores tilfælde var det tiltrængt, fordi vi under kurset fik udstukket nogle meget konkrete beslutninger, vi skulle træffe omkring vores film af underviserne på seminaret.

Parolen var; ‘Hold det simpelt, I kan ikke nå alting på tolv minutter’. Vores originale idé om at computer og teknologi skulle være et slags værn mod folkemordets uvidenhed blev eftertrykkeligt gennemhullet som et projekt, der ikke kunne lade sig gøre på tolv minutter – og det har vi rettet os efter.

Siden da har vi været forfulgt af held, og efter jeg skrev den sætning, bankede jeg under bordet. Maja tager prisen for bedste gruppemedlem, efter hun fik en aftale på plads med DR om, at vi kan låne alt vores udstyr fra dem – alt. Så nu behøver vi ikke ud og købe kameraer, mikrofoner, micro-ports, og alt muligt andet, som jeg ikke har noget overblik over lige nu. Det låner vi af DR. Jeg vidste, jeg ville blive belønnet for at betale licens en dag.

Vi har også været i kontakt med NGO’en One Laptop Per Child i Rwanda og det rwandesiske undervisningsministerium, der begge gerne vil hjælpe os med at lave vores film. Vi er også ved at få en fixer på plads, der kan hjælpe os med tolkearbejde og alle de uventede ting, der med garanti dukker op.

Alt i alt er vi længere end vi var for tre uger siden. Men det går nok først op for os, at vi skal til Rwanda, når vi kan se Rwandas brune jord ud af flyveren.

Skriv en kommentar

*