Første indtryk fra kampagnen: You make the party

I Liberia skal man registrere sig før man kan stemme. Da kvindelig deltagelse er lav, søger regeringen at oplyse kvinderne.

En kvinde råber ”you make the party, the party not can make you-O” til fem kvinder, der sidder på hvide plastikstole iført farverige traditionelle liberianske kjoler. Foran dem er FNs femte verdensmål om lighed mellem kønnene malet på væggen; en rød firkant, hvor symbolerne for kvinde og mand er smeltet sammen. Det er to døgn siden jeg ankom i Liberia og i dag er jeg taget med i Liberias Gender Ministry. Her er Mmonbeydo, hovedpersonen i vores film, sammen med andre politisk aktive kvinder, er indkaldt til møde om kvinders politiske deltagelse. Selvom præsident- og kongresvalget først er den 10. oktober, er valgkampagnerne så småt gået i gang, og kvinders engagement i dette valg bliver diskuteret religiøst rundt omkring i landet. Der er en overrepræsentation af mænd, der stiller op, og en stor del af befolkningen er stadig skeptiske over for kvinders politiske deltagelse, hvilket Mmonbeydo finder dybt problematisk.

Jeg har i de sidste dage fulgt Mmonbeydo rundt omkring i Liberias fugtige, varme hovedstad Monrovia. Mmonbeydo stiller op til kongresvalget i et konservativt distrikt i bushen, og hun kæmper hårdt for at øge kvinders politiske engagement. Siden jeg ankom i mandags, har Mmonbeydo ikke lagt skjul på, hvad hendes kæphest i disse dage er: at nedsætte den pris kvinder skal betale til de politiske partier for at stille op til kongresvalget, da hun mener, dette forhindrer mange kvinder i at stille op. Hun gør, hvad de i Liberia kalder ”undressing the devil” – altså taler højt om, hvad der nager hende. Til mødet er alle kvinderne enige. De finder det absurd, at kvinder skal betale det samme som mænd, mellem 1.500 og 2.500 USD (cirka 10.000-17.000 kr.), til det politiske parti de vil stille op for. De argumenterer, at hvis flere kvinder skal deltage i valget, skal de have lettere adgang end mændene. Derfor opfordrer den råbende kvinde fra tidligere de fremmødte kvinder til at shoppe rundt efter et parti, hvor de ikke skal betale meget.

For mig virker det absurd. Fra det kolde Nord er jeg vant til at forskellige partier repræsenterer forskellige visioner og ideologier, hvorfor man vælger at blive medlem af ét bestemt parti i første omgang. Men i Liberia er det anderledes. Politiske partier er personbårne, og man snakker ikke om partiprogrammer, men snarere om hvorfor en person er bedre end en anden at stemme på. En samtale der oftest ender med spørgsmålet ”what good has he/she done for us?”. Mange stemmer altså ud fra personlige erfaringer med kandidaten og ikke baseret på partiets holdninger. Et politisk parti fungerer derfor i høj grad som et springbræt for en kandidat fremfor et politisk bagland. Mine erfaringer fra Liberia er at politik er båret af udvekslinger og gaver. Hvilken kandidat man vælger afhænger i højere grad af hvad kandidaten har gjort for den specifikke vælger selv.

Det er netop dette, Mmonbeydo er nervøs for. For hvordan overtaler hun befolkningen i et konservativt, traditionsbundet lokalsamfund, om at hun vil hjælpe dem, når hun selv er en moderne kvinde fra storbyen? Hvilke gaver skal hun give dem for at vinde deres tillid? Og hvordan kan hun sikre sig, at de rent faktisk sætter kryds ud for hendes navn når de til oktober går til stemmeurnerne?

Det er alt dette og meget mere vi skal beskæftige os med i næste uge, når Signe med kamera og udstyr lander i Liberia og filmprojektet for alvor kan gå i gang. Jeg glæder mig!

Udsigt over Monrovia. I baggrunden kan man skimte et gult tag. Det er the Capitol, hvor Mmonbeydo drømmer om at få kontor.

Skriv en kommentar

*