Første kontakt

Vi er i Rwanda! Hold op hvor er der sket meget den sidste uge. Vi opholder os sammen med de cyklister som vores film skal handle om – i en lille landsby, Rwamagana, som ligger 70 km uden for Kigali. Den sidste uge har vi arbejdet i døgndrift på at skabe kontakt til cykelakademiet, finde et sted at bo, og på at finde ud af, hvad det her cykling i Rwamagana går ud på. Nu er der endelig tid til at give jer en Update og fortælle lidt om, hvad vi laver her.

Vi landede i Kigali d. 24 juli. Her couchsurfede vi hos en østrigsk mand, Benjamin, der havde boet i Kigali det sidste år, og som hjalp os med de indledende manøvrer: hvor finder man et simkort, hvordan finder man noget at spise, hvor meget betaler man for motorcykeltaxaen, og hvor tager man hen for at købe myggespray…

Vi bevægede os dog hurtigt mod Rwamagana, hvor vi var utroligt spændte på at møde cykelholdet – faktisk utroligt spændte på at finde ud af, om de overhovedet var til at finde i byen, og om de stadigvæk trænede.
Det hører med til historien, at vi i løbet af maj og juni havde haft flere e-mailkorrespondencer med en særdeles vel(engelsk)talende mand, Rob – fine korrespondence, der til vores store ærgrelse og undren gik i stå fra den ane dag til den anden. Herefter kontaktede vi akademiet via facebook og grundlæggeren af akademiet, Adrien Niyonshuti, men der var ingen, der svarede på vores e-mails. Der var derfor med bankede hjerte, at vi ankom med den lokale bus til byen, med kreative fakter spurgte os frem efter cykelakademiet (som tilsyneladende ikke havde en adresse!), blev sat af af to cykeltaxaer uden foran et hus langt ude af en rød grussti mellem marker og græssende køer, at vi bankede på en stor gul, lukket port. Der kom en lav, mørk mand blot iført et håndklæde ud og åbnede op og bød os ind. Inde i huset var der linet racercykler op langs væggen og reolen var fyldt med kasser med pedaler og andre reservedele. Vi åndede lettede op. Vi var ikke i tvivl om, at vi var det rigtige sted. Vi fandt hurtigt ud af, at Rob var bortrejst, og at ingen andre end Rob snakkede engelsk på akademiet. Det gav pludselig mening, hvorfor der ikke var nogen, det havde besvaret vores e-mails.

Billederne herunder er fra vores første dag med cykelholdet. Dem glæder vi os til at fortælle mere om!

Skriv en kommentar

*