Fra Beirut til Kairo

Allerede da flyet letter fra Rafic Hariri Airport, og Beirut forsvinder bag flyets halefjer skifter stemningen. Et halvt års udveksling, i hvad engang var kaldt Mellemøstens Paris, bliver lagt bag os, og det er nu tid til nye eventyr.

Og det er en kærkommen luftforandring at komme til Kairo, der på trods af sin landlåste geografiske placering er et frisk pust efter Beirut.

På trods af den klimatisering vi har været udsat for efter vores måneder i Libanon er det en helt anden varme, der møder os i Kairo. Vi forlader et fugtigt Middelhavsklima til en mere tør ørkenvarme.

Hurtigt finder vi ud af, at man ikke kommer langt med et libanesisk Arabisk, der ellers er blevet brugt hyppigt, men den egyptiske dialekt er som et andet sprog. Akavede situationer finder sted.

Med 28 millioner indbyggere i Greater Cairo, befinder vi os nu i Afrikas største by, og under ramadanen. Da vi glider gennem megabyen i en taxi fra lufthavnen omkring solnedgang, er gaderne næsten tømt for biler.

Vi får indlogeret os på et hotelværelse i bydelen Dokki, hvor ildrøde træer drysser deres blade ned over gaderne. Stemningen er klart anerledes, end hvad vi er vandt til fra Libanon. Mere religiøs. Mindre kommerciel. Lang mere stereotyp Mellemøstlig.

Som Ólafur beskriver det, er hovedstaden langt mere ”autentisk”. Man får indtrykket af, at denne by har dannet grundlag for Vestens forestilling om en muslims storby. Brun, tør og enorm.

Vores base de næste par uger under produktionen af vores film.

 

Skriv en kommentar

*