Fra Vietnam til redigeringslokalet

Nu er det efterhånden over en måned siden, vi kom hjem og mere end på tide, at der kommer en opdatering på den sidste del af vores vietnamesiske eventyr – og det nye ‘eventyr’ i redigeringslokalerne.

For lige kort at opsummere, så var situationen sidst vi skrev, at vi efter nogle højspændte dage i Saigon, endelig fik bekræftet, at det godt kunne lade sig gøre at komme ud til Tri for at filme det sidste. Så dagen før vi skulle flyve hjem til Danmark, befandt vi os atter bag på en motorcykel på vej ud i Mekong deltaet.

Det var en meget surrealistisk oplevelse at vende tilbage dertil efter den store afskedsseance sidst, hvor vi både havde overrakt dem penge og gaver – og ikke mindst ønsket dem alt det bedste for fremtiden. Og vi var også lidt spændte på, hvad de tænkte om, at vi nu endnu engang kom væltende og invaderede deres fredelige hverdag med vores kameraudstyr. Men det var heldigvis et glædeligt gensyn, og det føltes meget naturligt at tage plads ved bordet på terrassen og drikke et shot grøn te, inden vi startede optagelserne.

Det vigtigste punkt på dagsordenen for den sidst-mulige-optage-dag var at få gentaget de dele af interviewene, som vi ved nærmere gennemsening (og ikke mindst gennemlytning) fandt ud af var mere eller mindre ubrugelige. Selvom vi havde meget fokus på lydsiden første gang og brugte en retningsbestemt mikrofon frem for en mikro-port (der opfanger alt lyd omkring den) så var der stadig usandsynligt meget støj hen over interviewene. Ikke mindst forårsaget af de op mod 100 fjerkræ af forskellig art, der spankulerede rundt omkring og lige under pæle-huset og gladelidt delte ud af både kalkunlyde, pip og hanegal.

Denne gang valgte vi derfor at sætte kamera og mikrofon helt op i hovedet af Tri og hans far for at undgå mere mislykket lyd, og fik dem til at svare på de vigtigste spørgsmål en gang til. Men når man fokuserer så meget på en ting, i dette tilfælde lyden, skal det jo gå galt et andet sted, så da vi kom hjem og så materialet igennem, kunne vi se, at nu havde vi glemt at fokusere billedet ordentligt med uskarpe billeder som følge deraf. Og cirka 30 optagelser manglede lyd, fordi jeg glemte at hive et lille stik ud af kameraet efter interviewene. Men af fejl bliver man klog, og vi har en hel liste af ting, vi har lært til næste filmprojekt.

For at gøre en lang historie kort, så gik det alt i alt rigtig fint med de sidste interviews, og vi priser os lykkelige for, at det lykkedes at komme derud igen, så vores film ikke skulle være et stort hanegal-inferno.

Efter at have nydt et sidste lokalt måltid; denne gang bestående af krabber fanget i den nærliggende rismark, som siden vores sidste besøg havde forvandlet sig til en sø på grund af regnsæsonen, fik vi endnu engang sagt farvel til familien, og faderen bad os hilse alle i Danmark – hilsen hermed overbragt! Men vores skønne guide Mr. Phu synes ikke, at vores oplevelser skulle slutte der; med omkring et døgn tilbage i Vietnam at gøre godt med. Så han arrangerede et homestay, hvor vi kom ud at bo ved noget af hans familie på en lille ø. Så aftenen før, vi skulle flyve hjem, sad vi midt ude i ingenting og fik et overdådigt vietnamesisk måltid og drak risvin med Phu. Og vores sidste dag i Vietnam blev brugt på en cykeltur rundt på øen blandt eksotiske palmer og frugttræer, så vi var helt høje på oplevelser, da vi blev droppet af i lufthavnen om aftenen.

Det er som nævnt allerede mere end en måned siden nu, og der er sket meget siden. Vi har brugt rigtig mange timer i redigeringslokalet hos Århus Filmværksted og har nu næsten en færdig film. Uden at kede jer med for mange detaljer, vil jeg alligevel forsøge at give jer et kort indblik i den redigeringsverden, som vi har været helt væk i det sidste stykke tid.

Mens vi var i Vietnam havde vi allerede lavet en overordnet struktur ud fra interviewene, hvor vi forsøgte at placere de forskellige emner i en logisk rækkefølge og overveje, hvilke billeder, der ville passe til hvad. Så vel installeret i redigeringslokalet hjemme i Danmark var det ‘blot’ et spørgsmål om at finde de steder i interviewene, hvor de sagde det, som vi gerne ville have med i filmen. Men det er sværere end som så, når interviewpersonerne snakker vietnamesisk, så første skridt var at få en dansk-vietnameser til at oversætte det hele for os. Herefter kunne vi så udvælge de forskellige interviewstykker, vi skulle bruge og smide dem på en tidslinje i en rækkefølge, der (forhåbentlig) fortæller den historie, som vi tog til Vietnam for at formidle.

Herefter har det været rent klippeklistre arbejde med at skabe den billedmæssige side af historien, så den matcher det fortalte og præsenterer Tri, familien og deres hverdag. Udvælge de bedste billeder, sørge lidt over de dårlige billeder, hvor alt for meget lys har ødelagt ellers fine motiver og “dræbe darlings”, når der for eksempel ikke kunne blive plads til nogle skønne optagelser af Tri og hans niece, der leger med pythonslanger på terrassen. Vores seneste projekt har været at klippeklistre lyden, så den både giver et indtryk af al den larm og aktivitet, der hele tiden var i og omkring huset, men ikke skræmmer seeren væk med et alt for rodet lydbillede af høns, bådmotorer, blæst og andet larm.

Vi nærmer os nu deadlinen for filmen med hastige skridt, og vi begynder at kunne se en ende på arbejdet. I næste uge skal filmens lydside have den sidste finpudsning, og billederne skal rettes til, så nogle af de værste optagefejl forhåbentlig kan blive korrigeret, og så er vi .. færdige. Det bliver helt mærkeligt at skulle forlade redigeringslokalet, hvor vi har tilbragt så mange timer i selskab med de mange computerskærme, te, kaffe, chokolade, hinanden og ikke mindst en fantastisk historie fra Vietnam.

Skriv en kommentar

*