Hejhej, vi skal snart til Kirgisistan!

SÅ kom vores først indlæg! Hej på bloggen!

Turen til Kirgisistan begynder så småt at tage form, og rejsekrilleren breder sig da også stille og roligt i kroppen.

Som en del af både vores ansøgningsproces og research har vi haft Alexander (tidligere års legatmodtager) i røret. I 2014 lavede han (sammen med sin makker Jakob) filmen om ørnejægerne fra Kirgisistan, og på baggrund af det, havde han mange gode råd i ærmet. Et af dem var at kontakte Michael Westerbjerg, som er en af de eneste danskere bosiddende i landet – så det gjorde vi. Ligesom Alexander og Jakob, var vi heldige at fange Michael, mens hans var i Danmark for en stund, og vi fik på to timer mere at vide om Kirgisistan, end vi selv havde formået at researche os til de sidste to måneder!

Michael fortalte blandt andet om korruptionen, der stadig gennemsyrer det relativt unge demokrati, men også om landets rivende udvikling. Det var mest det sidste, vi bed mærke i, for det nemlig lige præcis, hvad vi håber at kunne fortælle med vores film! Indtil videre er både skolen, vi skal besøge, og hotellerne vi skal bo på habile brugere af både Facebook og Instagram, og Michael beretter også om udmærket 3G langt oppe i bjergene, så den er vist god nok – et land, vi ikke engang kendte navnet på for få måneder siden, udvikler sig i en fart ingen af os havde set komme.

Udover at tale med Michael har vi også fået en rigtig fin aftale med Studios om at leje et c300-kamera, GoPro og stativ og lånt en drone, så vi kan få flotte billeder af hovedstaden Bishkek, hvor vi har base.

Herlighederne stykke for stykke!

Så nu mangler vi faktisk bare at få styr på de sidste hoteldetaljer, vaske sommertøjet, og SÅ er vi klar til 30 graders varme, vild natur og et vaskeægte eventyr.

Skriv en kommentar

*