Just have a little patience

Nepal venter, og det gør vi også!

Efter flere ugers ventetid fik vi i slutningen af Maj endelig svar fra Namgyal Sherpa. Vi har således allerede nu smagt på lidt af det, der venter, når vi den 14. juli igen sætter vores danske vandresko i den nepalesiske muld. Man skal ikke tro, at der kommer svar dagen efter, eller for den sags skyld ugen efter. Og det har bestemt sin charme!

Fra at være vant til en strømlinet hverdag, hvor alting går som planlagt, har vi nu kontakt med en verdensdel, hvor hver ting sker lige præcis, når de sker, og ikke behøver at blive fremskyndet bare fordi, der er to utålmodige danskere i den anden ende af verden, der skriver.

Vi HAR således fået kontakt til filmens hovedperson, og han gav udtryk for, at glæden over at skulle mødes i juli i høj grad er gensidig!

Vi er meget spændte på det første møde, og vi er nu gået i gang med den store planlægning af alt det andet, der også skal gøres før vi kan starte kameraet i Nepal.

For det første skal vi jo lige have fat i et kamera… og et stativ.. og en mikrofon.. og… Men flybilletterne er købt! Og vi har allerede nu fået fat i det fine brev fra Udenrigsministeriet: ” To whom it may concern”, der efter sigende skulle være i stand til at redde vores røv i den værst tænkelige situation!

Vi ved altså allerede nu; hvor vi skal hen: Nepal. Hvordan vi skal komme frem: Flybilletter. Og sidst men ikke mindst, at vi har storebror med i ryggen: Det seje brev fra Udenrigsministeriet.

Vi er derfor i gang med den store planlægning af, hvordan vi så får gjort det hele, så vi kommer hjem med lige præcis den seje film, som indtil videre kun har kørt rundt oppe i hovedet på os begge.

 


Skriv en kommentar

*