Lagos tur-retur: Foto-extravaganza-bonanza-farvel-visit i Ejigbo

Mandag d. 22. juli
Okay, vi er alligevel ikke færdige. Vi skal optage ny lyd til masterinterviewet, da der er for meget støj på linjen fra interviewet på landet. Jelili er utålmodig til sidst, det kan høres i hans tonefald, han stresser og der kommer mere og mere larm i baggrunden, jo længere tid, vi er på vores location – alt for mange lokale strømmer til for at kigge, snakke og køre forbi på larmende motorkøretøjer. Så vi ender i Misty Ubas studie i Ejigbo, hvor der er helt lydtæt. Måske et af de eneste steder i Lagos, hvor der ikke er en generator, motor, aircon, musik eller andet støj på linjen, der spolerer alle former på god lyd på vores filmoptagelser. Vi har gennemlyttet masterinterviewet flere gange, fundet mangler, ubrugelige svar, så vi skal stille nye spørgsmål og skrevet nye replikker til nogle af scenerne, som vi gerne vil have Jelili til at sige.

Fra studiet skal vi videre rundt i Ejigbo og sige farvel. Til chiefs’ne, til skrædderen, til børnene, de unge og de gamle i Jelilis hus. Og forskellige ældre, som vi skylder et visit. Det er mega hyggeligt at være tilbage i downtown Ejigbo igen, det her er vores Lagos, og vi er Jelili evigt taknemmelig for, at han har vist os sit hjem og hood – og at alle har taget så godt imod os.

Vi skal ikke bare sige farvel. Både hos chiefs’ne og ved Jelilis hus, er der bestilt en fotograf, som tager billeder af os. Først med én chief, så med en anden chief, så med en tredje chief og en eller anden random på gaden, så de alle har et minde. Vi smiler pligtskyldigt og har det for grineren over det. På vej rundt i Ejigbos små mudrede gader, støder vi på en lille musikbiks og shopper lokal fugimusik, både den traditionelle slags og nyere mere up-tempo toner med de vildeste cheasy covers. Selvom livet i Ejigbo er hårdt, der skal bruges mange kræfter på at overleve, skaffes mad på bordet, laves mad fra bunden, vaskes tøj i hånden, gå på toilettet på gaden, og de små huse er faldefærdige, så er her en enorm glæde, varme og stolthed over at bo her. 

hejhej
Vores nice crew: Jelili, vores hovedperson, Karen, uundværlige fætter-chief, Nanna, hjælpsomme okada-fyr og Lotte.

farvel
Alle børnene i Jelilis hus, som vi kommer til at savne.

Skriv en kommentar

*