melodier fra junglen Hold 3

Peter er stor tekniknørd og elsker at lege med både kamera og musikinstrumenter. Han er født og opvokset i Aarhus, men har i de sidste to år boet i Odense, hvor han går på 4. semester på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet. Til sommer rykker han endnu længere øst på for at være i praktik på TV2 Lorry. På studiet har han mest lært at lave en skarpt vinklet nyhedshistorier, men kærligheden ligger i de længere og mere kreative formater. Derfor glæder han sig utroligt meget til at komme til Bolivia og udfolde sig kunstnerisk og kreativt. Peter er musikmenneske, og han tænker i takter og hiver per automatik sin guitar ned fra væggen. Derfor glæder han sig rigtig meget til at opleve en helt anden musikkultur, end den han er vokset op med.

 


Stine kan godt lide at tale spansk og hun elsker at rejse. Da hun var 17 rejste hun alene til Sydamerika, og hun blev så fascineret af kontinentet, at hun efterfølgende har fået sig en Bachelor i Amerikanske Studier fra CBS. Men det var ikke nok. Nu er hun på 4. semester på Center for journalistik, for hun elsker at fortælle historier. Og hun vil fortælle dem til andre. Nu kan hun kombinere hendes interesser, og det glæder hun sig rigtig meget til.  Stine er en livsnyder der elsker havbade og lange gåture efterfulgt at en kop te foran en varm pejs.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores projekt foregår langt inde i den bolivianske jungle, hvor en gammel musiktradition har overlevet. I en række landsbyer spiller de Bach og Vivaldi på violiner og Cello. Barokmusikken har fået en renæssance, og det skal vi over og opleve. Vores film skal være en æstetisk rejse, hvor billeder og lyd smelter sammen i smuk forening. Vi skal følge en ung violinist og høre om hendes drømme om fremtiden.

Lige nu er vi ved at tage kontakt til vores kilder og skaffe os det nødvendige udstyr. Billetterne købte vi forleden, så vi er snart ved at være fysisk parate. Det mentale plan halter lidt efter, men det kommer nok. Det bliver stort.

Skriv en kommentar

*