Nicaragua, Mucho gusto!

What the wow.

Vi er ankommet i Nicaragua – trods flyforsinkelser og nu, desværre, kun en enkelt kuffert.

Her er fantastisk. Smukt, varmt og tordnende regnfuldt, og folk, vi møder på vores vej er virkelig søde og hjælpsomme.

Granada inden regnskyl

Vi har et par dage før vi skal mødes med Fany, som leder Las Golondrinas oppe nordpå, i Matagalpa.
Anne-Sophie faldt hjemmefra i snak med en kollega, og blev tippet om at besøge Granada inden turen går videre nordpå om nogle dage.
Det tip har vist sig at være ganske frugtbart, og vi har brugt vores 2 dage på at arrangere møder og sende en masse mails.
I dag har vi brugt nogle timer sammen med tidl. vice konsul, Preben H. Rasmussen. Preben begyndte sit Nicaraguaeventyr i Matagalpa for 16 år siden, og har aldrig rigtigt set sig tilbage. Nu bor han her i Granada og har overøst os med Nicaraguas historie og information om en masse NGO’er her i Granada, samt organisationer drevet er kvindelige ildsjæle i Matagalpa. De ildsjæle skal vi naturligvis finde, når vi når til Matagalpa – selv om, de som Preben siger, er flammende feminister. Som kvinder frygter vi dem som udgangspunkt ikke.
Samtidig fik vi lidt kold the, da Prebens hustru kunne se, at vi endnu ikke har vænnet os til det tropiske klima og sveden haglede af vores blege pander.

I morgen skal vi mødes med Ewelyn og Mayling, der skal fortælle os om Carita Feliz, et børneprojekt her i Matagalpa, grundlagt af den nu afdøde, Peder Kolind, der var konsul og eftersigende havde en finger med i spillet i flere projekter her i Granada.
Vi er ikke helt sikre på, hvad disse kontakter kommer til at føre til, men vi lader os inspirere af de livlige mennesker, vi møder, og det skader bestemt ikke at få et indblik i, hvordan det her land fungerer med projekter og mennesker.

Derudover har vi fingrene i en sagfører med speciale i menneskerettigheder og arbejdsret. Præcis, hvad vi kan bruge hendes ekspertise ved vi ikke – men vi er overvældet af interessen for vores projekt i Matagalpa, og vi er enige om at bruge tiden på at tage imod, når nu mulighederne kaster sig for vores fødder.

Lige nu er vi enige om at ligesom de nicaraguanske myg suger af os, så suger vi af landet. Og så krydser vi fingre for, at der snart dukker en kuffert op – mañana mañana.

Hasta Luego
AK + AS

Her tror vi stadig på, at Annes kuffert kommer – stemningen er i top. Indtil 30 min efter….

Skriv en kommentar

*