Not a surprise.

Så kom dagen hvor alt gik galt – Den skulle jo komme, eller skulle den? Ca. kl. 10 i onsdags blev vi informeret af vores tolk, at håndboldtræningen endnu engang var aflyst pga. Bolivias uafhængighedsdag i går, og mange af bedstemødrene derfor var taget på en lille get-away pga. fridagen. Først Paven, så uafhængighedsdag – hvor uheldig må man være?

Efter lidt frustration og skriven frem og tilbage med vores tolk, kom vi frem til at prøve at mødes med håndboldtræneren, Gonzalo, igen for at se om vi kunne fortælle historien fra hans vinkel. Han er en mand med en passion, og han har en god karisma – En alternativ mulighed, da det på nuværende tidspunkt er fuldstændig umuligt at få fat i bedstemødrene. De hverken ejer et telefonnummer eller en fast adresse, så den eneste mulighed vi har for at komme i kontakt med dem, er til håndboldtræningen.

Nå men uden meget tid til forberedelse og omstilling, pakkede vi vores udstyr og tog op til El Alto for at mødes med Gonzalo, og det blev som forventet nogle meget spontane optagelser. Desværre blev det så Rock’N’Roll, at meget af vores materiale både var rystet, overbelyst og ude af fokus – Super! Lyden var heldigvis god, så helt spildt var det ikke.

Da vi kun har vores tolk til og med i morgen, prøver vi at få så meget som muligt i kassen i dag. Forhåbentlig er Gonzalo frisk på at mødes med os i morges også! Men det er svært at lave faste aftaler med folk hernede. De kører deres eget løb, og selvom relationen er god, kan de finde på at aflyse i sidste øjeblik, fordi de ikke lige føler for det. Det er hårdt, men vi er ved at vænne os til det. Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed!

Heldigvis har vi stadig tre uger tilbage og så regner det ikke!

Skriv en kommentar

*