Et par blodige uger senere…

Mens krigen i Marawi City fortsætter og den sydlige del af landet i undtagelsestilstand, er Filippinernes galskab galoperende. Set udefra er det svært at forstå, hvordan en angiveligt lille gruppe oprørere har kunne modstå det filippinske militær, amerikanske elitestyrker og daglige flybombninger. ISIS-rebeller, krigere fra Indonesien og Malaysia, gamle maoistiske oprørsgrupper. I Manila kører rygterne rundt med hovedstadens sladrende taxi-chauffører og forsvinder i den stinkende smok, der er den regeringsdikterede mediedagsorden. Duterte har bedt om forlængelse af undtagelsestilstanden til slutningen af året. Et overvældende flertal af kongressen støtter op. Man frygter ISIS. Andre frygter at dette bliver det næste skridt i præsidentens nu 1 år lange diktatoriske metamorfose. Verdenssamfundet ser fortsat på fra sidelinjen.

Efter et par blodige uger blev gymnasiedrengen, Kian Loyd delos Santos, sidste torsdag likvideret på åben gade af tre politimænd. I Manilas slum frygter man, at den intensiverede aktivitet kommer som reaktion på, at Duterte er ved at have bugt med rebellerne nede sydpå. Fokus er nu vendt tilbage på udrenselsen i Manilas slum. Det som vores hovedperson, Bibi, og resten af graverne fra kirkegården refererer til som den tredje bølge. Manilas fattigste er fortsat alene i kampen mod Dutertes vanvidsstyre.

Man forstår godt deres frygt.
Bibi fortalte, at han havde haft et mareridt den anden dag. Han fortalte ikke konkret hvad det handlede om, men han var vågnet om morgenen – badet i sved – og havde ikke kunne bevæge andet end sin lillefinger. Lammet fra halsen ned. Han troede, han skulle dø… En ting er den konstante frygt og bekymring for at gå sulten i seng, fattigdom bringer med sig. Noget andet er at håndtere tanken om Dutertes dødspatruljer, som hvert eneste sekund kan sparke døren ind.

Hjemme fra København klipper vi løs og en film om Bibi og graverne finder sin form. Vi hører løbende nyt fra kirkegården, som efter en rolig periode igen mærker narkokrigen på livet. Sidste besked fra Bibi lød:

“The E.J.K. are starting now. We watch the news everyday and that is the news. Don’t worry about me because I take care of myself. And we don’t know if the days come – if we die then die… but I don’t because of my family.”

Skriv en kommentar

*