Pawan og de andre rødder

Kære trofaste følgere. Namaste!

Research i marken
Research i marken.

Det ser ud til, at vores krydsede fingre og lille diskrete bøn til Shiva og de andre indiske guder har virket efter hensigten. I hvert fald har vi, med enkelte undtagelser, været marineret i god karma, siden sidst vi forlod jer for at påbegynde vores optagelser. Vi har været ramt af nogle tekniske udfordringer og har måtte droppe en case, vi ellers have udset os. Men ellers er alt godt. Mere om det herunder.

Vi tænkte, at vi ville bruge dette indlæg på at præsentere vores tre hovedpersoner, der på hver deres måde bliver filmens motor. De hedder Pawan, Narendra og Meera. Mens Pawan og Narendra forholdsvis hurtigt gav sig selv I kraft af deres historie, arbejdsfunktion, karisma og gemyt, har vi haft langt større udfordringer med at finde en tredje case, der I samspil med de to andre skulle bibringe vores fortælling noget nyt. Efter en del debat, etiske overvejelser og mange dages research i marken, endte vi med Meera, og det føles som den rigtige beslutning.

Herunder er de tre præsenteret.

Pawan

Pawan er organisationens mest rutinerede blomstersamler
Pawan er organisationens mest rutinerede blomstersamler.

Pawan er organisationens mest rutinerede blomstersamler. En trofast ung mand, der hver morgen kl. syv går sin runde til de mange templer i Varanasis smukke gamle bydel. Med sin pose under armen trasker han ydmyg  og tålmodig rundt i de snævre gyder og spørger pænt efter blomster. De fleste af templernes medarbejdere kender efterhånden Pawan, og selv ved han præcis, hvor han skal finde blomsterne – hvis der er nogen vel at mærke. For det er ikke hver dag, der er noget at komme efter.

Pawan har diagnosen mild mental retardation, hvilket livet igennem har givet ham udfordringer, hvad angår uddannelse, job og det sociale liv.

Narendra

Narendra ramt af polio som 1-årig
Narendra ramt af polio som 1-årig.

Kun lidt over et år gammel blev Narendra ramt af polio, hvilket ødelagde udviklingen af hans ben. I starten kravlede han rundt i hjemmet, indtil han blev gammel og udviklet nok til at kunne holde balancen med en stok. Livet igennem har mobilitet været det helt store problem for Narendra. Men for otte år siden købte han og familien en firehjulet scooter, der i dag er altafgørende for hans nuværende liv. Narendra er en idealitisk mand, så da han først kom ind i projektet, følte han sig lynhurtigt hjemme og kort tid efter sin egen træning, begyndte han selv at træne andre personer med handicap i den landsby, hvor han bor. Vi følger ham rundt på scooteren i hans lokalomræde, hvor han besøger og coacher projektets indvolverede

Meera

Meera er enke og eneforsørger til sine fire børn
Meera er enke og eneforsørger til sine fire børn. Serendra i rød skjorte.

Meera er enke og eneforsørger til sine fire børn.  Hendes 12-årige søn Surendra er meget svagt seende og på vej til at blive endnu mere blind, hvis ikke han får den nødvendige medicinske behandling. Meera lever udelukkende af økonomisk støtte fra svigerfamilien, men hun er netop blevet en del af organisationens arbejde og har efterhånden lært at producere røgelsespinde så godt, at hun nu får løn for sit arbejde.  Meera er bekymret for, at hendes dreng skal blive helt blind og kæmper derfor en kamp mod tiden for at få penge nok til medicin samtidig med at familien skal have mad på bordet.

Således de tre cases, der på smukt og elegant skal indramme hele den organisation, vi dokumenterer. De tre hovedpersoner får deres egne dele I filmen, og historiererne flettes sammen af en fortællestemme, der knytter den røde tråd.

Paa optagelse med Narendra
Paa optagelse med Narendra.

De sidste optagelser har netop fundet sted, så nu står den på oversættelse og indspilning af speak de kommende dage.

Indtil næste gang: Apna khyal rakhana

Skriv en kommentar

*