Råmateriale: Tjek

YES. Et styks fotograf med harddisk indeholdende al vores films råmateriale er ankommet til Kastrup, og er sikkert i havn. YES.

Yes fordi det har været svært at få materiale hernede. Ikke fordi kvinder ikke bliver chikaneret her, for det gør de. De bliver chikaneret hele tiden. Råbt efter, piftet efter, befamlet, forfulgt og provokeret. Men samtidig med, at mændene råber af kvinderne, dækker nogle kvinder sig til, og bebrejder sig selv. Hvorfor egentlig også smile på åben gade, hvis andre ser det som en indbydelse til sexuelle kommentarer? Hvorfor se andre i øjnene når det bare medfører pift og fløjt? Og hvorfor egentligt snakke om det, når nu det var ens egen skyld?
Andre kvinder bliver gale og tager kampen op.
Vi ville gerne snakke med begge slags kvinder, men selvom det virker som om der er flest kvinder der falder i første kategori er det kvinderne som tager kampen op, som gerne vil snakke. Måske ikke så underligt.

Dertil kommer en helt anden mistro, for hvem er i øvrigt de danske piger, der nu forsøger at fange mig på bånd mens jeg fortæller om mine ubehagelige oplevelser? Er de spioner? Fra Israel måske? Eller fra regeringen? Ligeledes har mange kvinder skullet spørge deres mand om lov, før de snakkede med os. Og med reference til “the current state of affairs” har vi fået mange nej’er og skeptiske miner. Vi har været meget forundrede over især mændenes skepsis og mistro.

Lige så svært har det været med vores fortravlede kontakt, der udskyder aftaler i en evighed. Og selvfølgelig Kairos sindsyge trafik, der virkelig sætter tidsbeviste danskere under pres.

Der har været dage, hvor alle planer er blevet aflyst på en halv time. For derefter at blive genoptaget i omvendt rækkefølge en halv time efter.

Så vores materiale er kommet langsomt og mildt modstræbende. Men det har været lidt af en kamp – og lidt af en sejr – at få materialet sikkert hjem.

Skriv en kommentar

*