Så starter eventyret…

Så er vi klar med første indlæg på bloggen, som vi glæder os til at pryde med vilde selfie-skills, (dem vil vi løbende arbejde på at forbedre) og selvfølgelig også et lille indblik i alt det, som sker i forløbet.

Inden afrejsen har vi forberedt os grundigt ved research af Tống Phước Phúcs kirkegård og børnehjem, Vietnams historie og samtidig fået styr på alt det praktiske. Vi mødtes også med antropolog Tine Gammeltoft, som har forsket i abort og selektiv reproduktion i Vietnam – derfor læste vi naturligvis også hendes monografi som forberedelse til rejsen. Det var virkelig fedt at få sat gang i tanker og overvejelser gennem Tines arbejde, og det har virkelig været til stor hjælp.

Møde med  antropolog Tine Gammeltof.
Møde med antropolog Tine Gammeltof.

Det eneste lille problem har været, at vi – i en ellers stabil mailkorrespondance –  pludselig ikke har fået svar fra Phúc. Han er ganske enkelt holdt op med at svare os, og det er selvfølgelig en lille komplikation.

Men! Vi har forhåbninger om, at det nu nok skal gå. Vi glæder os rigtig meget til at komme afsted og blogge det hele for jer løbende. Vi sidder nu i lufthavnen. Vi var der i rigtig god tid, hvilket resulterende i, at vi har prøvet rullefortorvet (ja, altså, hvad hedder det egentlig?) mindst 10 gange. Bagefter mens vi gik i slowmotion. Og så bagud. Meget anbefalelsesværdigt, hvis man er i lige lovlig god tid, fordi man glæder sig lige lovlig meget!

Vi sidder nu i lufthavnen
Vi sidder nu i lufthavnen

En kommentar til “Så starter eventyret…

Skriv en kommentar

*