Snart færdige

Nu er der gået lidt tiden siden sidste opdatering, ja faktisk har vi kun lavet én, og det var før vi tog afsted, så vi føler alle tre at det må være på tide at opfylde vores kontraktlige pligter og formulere et lille indlæg.

Vi er nu ved at nå til vejs ende med optagelserne og det er kun småting der mangler før vi føler at vi har nok materiale i kisten til at vi tør smække den i og sende den mod Danmark.

Forumteatergruppen, hvis arbejde vi har forsøgt at dokumentere, har vi nydt at følge og vi kan sige uden et gran af tvivl, at disse menneskers engagement og tro på deres projekt, er urokkelig.
Menneskene, hvis historier forumteatergruppen forsøger at bringe til livs, har vi også mødt og vi synes at de er modige. At lade sin ulykke stå for offentlig skue og potentielt for pøbelens snusfornuft eller afvisning er en modig disciplin, og vi kan ikke vide om det noble endemål kan være et stort nok plaster.

Vores kamera har vagt opsigt i de små landsbyer. Ca. ligeså meget som vores blege ben og røde ansigter. Det har til tider været problematisk, da vores og kameraets tilstedevær har skabt lige dele nysgerrighed og skepsis. Selvom det i det store hele er gået gnidningsfrit, må vi erkende at det er svært kun at filme den ubetrådte sne.

Vi mangler noget så trivielt som dækbilleder. Dem optager vi i morgen.

Hey, fra os tre mzungus.

Skriv en kommentar

*