Stille, Phnom Penh… Stille!

At finde en tolk

Phallin drømmer om at bliver guide og et af hendes yndlingsfag i skolen er engelsk. Derfor både taler og forstår hun en del engelsk. Dette har gjort det muligt for os, at gennemføre en række interview uden tolk, hvilket har været afgørende for det gode og afslappede forhold der er blevet mellem os og hende. Dog kan vi mærke at der er en masse ord, som Phallin mangler i sit ordforråd, for at kunne udtrykke følelser og oplevelser til fulde. Derfor har vi fundet det vigtigt, at finde en tolk, som kunne hjælpe os med at gennemføre et interview, hvor Phallin kunne sige og fortælle lige hvad hun havde lyst til på sit eget modersmål, Khmer. I løbet af en formiddag fandt vi en tolk fra et større firma, som vi aftalte at mødes med dagen efter på vores hotel, så vi kunne gennemføre interviewet med Phallin. Pludselig opstod der et uforudset problem, da Phallins mor, ikke ville lade hende komme til vores hotel. Hvorfor, er vi stadig i tvivl om.

Et stille sted i en larmende storby

At være på jagt efter et stille og offentligt sted i Phnom Penh, er ligesom at være på jagt efter en nål i en høstak – umuligt. Vi lagde vores hoveder i blød, men i denne by står intet stille og der er larm døgnets 24 timer alle steder. Pludselig kom vi alligevel i tanke om ét sted, hvor vi havde fundet ro: Nationalmuseet. Vi hastede ind på deres hjemmeside, hvor der stod, at det var tilladt at filme udenfor nationalmuseets bygninger. Tilfredse med vores egen idé, rykkede vi location. Dette skulle dog senere vise sig, at være en rigtig dårlig idé. Vi fandt os et roligt sted i en afsides krog af museets have og gav os til at interviewe Phallin. Da vi havde været i gang i godt en time, kom der, overraskende nok, en vagt hen og meddelte at administrationen ville tale med os. En lille time senere stod vi uden SD-kort. Et helt andet sted på hjemmesiden og med bitte lille skrift, stod der rigtigt nok, at man skulle have en skriftlig tilladelse for at filme på nationalmuseets grund. Med røde ører forlod vi museet, med besked om at kunne returnere næste dag, når de havde set materialet igennem. Vi fandt en lille café, hvor vi fik lov til at færdiggøre interviewet oppe på deres rooftop. Desværre må vi nok indse, at materialet fra den dag er ubrugeligt, da vejarbejde på gaden, dytten fra tuktuk’er, råb fra lokale sælgere og naboens kimende telefon ikke er bedste venner med vores microports. Men som man siger – op på hesten igen!

En hjælpende hånd fra en fremmed
En hjælpende hånd fra en fremmed

En hjælpende hånd fra en fremmed

At bruge en tolk i Cambodja er dyrt. I hvert fald hvis man skal have en, som man kan være sikker på dukker op på rette sted, på rette tidspunkt og som er bedre til engelsk end Phallin. Derfor blev vi noget overraskede, da vi i jagten på en til at oversætte et dokument fra engelsk til Khmer, stødte på en høflig ung herre, som tilbød at hjælpe os, efter vi havde forvildet os ind i et rejsebureau. Han fortalte at vi kunne komme tilbage samme eftermiddag, hvor han ville have oversat dokumentet for os. Da vi vendte tilbage nærmest pressede vi ham, til at tage imod betaling, men lidt hjalp det. På trods af de mange timers arbejde, ville han intet have til gengæld. Og dog! Hvis han kunne få lov at få en selfie med os, ville det gøre ham rigtig glad. Selvfølgelig fik han det.

Over and out
//Pernille & Cathrine

Skriv en kommentar

*