Strømafbrydelser og monsun

Afrejse til Okhaldunga i Nepal og dermed den rigtige start på projektet nærmer sig.
I Okhaldunga ligger et missionshospital, som hvert år får mange vestlige donationer af hospitalsudstyr – til trods for, at der ikke er ressourcerne til at håndtere, vedligeholde eller reparere udstyret på hospitalet.
Dette indlæg er skrevet af Rasmus, for Simon er i skrivende stund på vej til Kathmandu – jeg har selv været her en uge.

Den forgangne uge har jeg været i Kathmandu, og lært Nepalesisk sprog og kultur. Det skyldes at jeg sideløbende med dokumentarprojektet skal arbejde med det lokale sundhedspersonale på at forbedre deres lokale (og meget afsidigsliggende) hospitaler.

Jeg havde selvfølgelig forsøgt at forberede mig på de, til tider udfordrende, omstændighederne i Nepal; strømafbrydelser, monsun-regn, manglende ressourcer. Det var dog først da strømmen gik for anden gang i dag – og jeg derudover skulle løbe op på taget for at hente mit næsten tørre, men nu driv-våde, nyvaskede tøj – at de helt basale udfordringer ved miljøet i Nepal står klart.

(Vi kan pt ikke indsætte billeder, derfor har jeg istedet linket til billeder)

På billedet her kan ses, at jeg lige nu, og de næste 83 minutter ikke har strøm i min gruppe (gruppe 7) – i Nepal er der planlagte strømafbrydelser for at fordele ressourcerne og undgå totale black-outs.

Ligeledes ramte omstændighederne, da min bus ramte trafikken på Kathmandus ringvej. Det er et svimlende kaos af varslende bil-horn og forbi-susende busser (og køer). De monsun-regnen så også kom, standsede trafikken totalt. En anden i bussen, stillede undrende spørgsmålstegn ved en chaufførs opdragelse, da han for tiende gange satte hornet i bund til samme, stadigt fraværende effekt. Til trods for det, så har jeg aldrig mødt et folk som Nepaleserne, som er så smilende og imødekommende; Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en fest at skulle høre deres fortællinger og videregive lidt af det i Defekte Donationer.

Vores indledende plan om hovedperson i filmen, en nepalesisk ingeniørstuderende, er i første omgang ikke mulig, da han som ellers skulle have befundet sig i Okhaldunga (i det nord-østlige Nepal) er nødsaget til at være i det syd-vestlige Nepal mens vi filmer. Vi ved tilgengæld at hospitalet er drevet af en lang række ildsjæle, og vi har allerede ladet os fortælle, at der er en entusiastisk tekniker på hospitalet, som glæder sig til at møde os! Han bruger sin arbejdsdage på at holde hospitalet i gang på trods af så basale ting som manglende reservedele og fraværet af strøm. Selvom vores forventning til den konkrete udformning af historien hele tiden bliver udfordret (som den med rette skal), så er jeg slet ikke i tvivl om, at de mange engagerede i missionshospitalet giver os det perfekte grundlag for at fortælle om udfordringerne med at modtage utilstrækkelige og defekte donationer af vestlige hospitalsudstyr.

Indflyvningen til Kathmandu lufthavn
/Rasmus”

Skriv en kommentar

*