Rundt om Dutertes Krig mod Narko

Vi filmer på Pasay Municipal Cemetery ude i et urban poor område af Manila. Området har været et af de mest påvirkede af EJK’s – Extra Judicial Killings. Graverne, som bor og lever på kirkegården,  har været pressede de seneste måneder. Ikke bare på grund af ligene, de ulidelige massegrave af uidentificerede ofre… Men frygten for deres venners, families og eget liv. De er de første til at vide, når bølgerne af myrderier begynder – og de første på listen over mulige ofre. Alt det i en verden af håbefuld insisteren på ret til at eksistere.

Vi har allieret os med en uopslidelig og trofast stringer, Voltaire, som er journalist og menneskerettighedsaktivist i Manila.

 

  1. Dag

Vi sidder på caféen og venter på Voltaire – han er en time forsinket pga pressemøde angående situationen sydpå i Mindanao. Oprørerne har bidt sig fast i Marawi City’s centrum og holder militæret ude med snipere. De siger, undtagelsestilstanden også kan komme til at involvere Manila… Folk her tager situationen meget afslappet. Forstår hverken hvad oprørerne vil, eller hvorfor det ikke kan lykkes militæret at slå det ned på fjerde uge. Militæret har igangsat to daglige luftangreb. Troperegnen høvler ned, da Voltaire træder ind af døren – vi er lige på kanten af den kommende tyfon-sæson.

Narkokrigen er afledt Filippinernes historiske tradition for politiske EJK’s. Voltaire fortæller, hvordan de siden tiden under marshall law har været anvendt som et politisk redskab. Med Duterte på magten har EJK’s taget en ny form, og ofrene kommer konsekvent fra Manilas fattigste områder. Hvad der startede som en form for propaganda har eskaleret til massemyrderier, hvor narkomisbrugere og pushere er blevet gjort til umenneskelige skabninger, som må renses ud af Manilas gader. Målet for Duterte, siger Voltaire, er at skabe et os-mod-dem forhold, hvor frygt og vrede bliver dominerende. En paralysering som gør masserne nemmere at styre. 

Vi tager til kirkegården kl 12.30 og er derude kl 13. Går gennem porten, en lang gang med grave stacket på begge sider. Grav alléen… Apartments kalder de dem. Der er ingen lugt. Til højre langs gangen står en spand med menneskeknogler. Nogle af gravene er malede, andre har planter, andre er smadrede og fyldt med skrald.

Vi mødes af et begravelsesoptog, en kiste bliver båret frem. En masse fine mennesker, passer langt fra til omgivelserne, gråd, kisten åbnes, liget. Børn leger samtidig, døden er blevet så naturlig for dem. Men der er ikke plads til kisten, de diskuterer hvad de kan gøre – Caretaker økser mørtel væk fra gammel grav, så der bliver plads til kisten. Let stemning, ungerne fra kirkegården nyder mennesker omkring.

Stenalder

I dag har vi leget med sten. Faktisk har vi leget med små kugler af papir, men vi lod som om det var sten, for det er sten vi skal bruge ude i landsbyerne. En del af grundlaget for vores arbejde hernede, bygger på en ide om at forstå vores kilder så godt som muligt. … Læs mere

Mød vores hovedperson: Phallin

Skaterne i shoppe I Phnom Penh eksisterer der to skateshops, hvoraf den ene er ”The Skateshop Phnom Penh”, som er ejet af den Australske Sam. Omkring skateshoppen er der et blomstrende skatemiljø, da der ikke er offentlige skateparker i Phnom Penh. De unge hænger ud i shoppen, ser imponerede på skatevideoerne på fladskærmen og kaster … Læs mere

Der er en første gang for alting

Denne tur er på alle måder en første gang for mange ting. Det er første gang, at vi laver en dokumentarfilm. Det betyder, at vi laver mange fejl. Lyden driller, kameraet driller, lyset driller. Vi lærer utrolig meget af vores fejl og prøver at planlægge os ud af det meste. Alligevel har vi overraskende nok … Læs mere

To dage bag kameraerne

Adgang til internettet er desværre en on/off (mest off) ting her på Siquijor. Derfor er vores blog heller ikke særlig opdateret. Siden sidst, vi havde adgang, er vi ellers kommet et godt stykke videre med filmen. Vi har researchet på shamanisme, besøgt 8-10 forskellige healere, udvalgt en, brugt to dage på at se helt præcis, … Læs mere

…at vogte over en vulkan.

Hvem er han, ham den spirituelle vogter af Mount Merapi-vulkanen på Java i Indonesien? Nu – med lidt over to uger til afrejse – er han stadig et mysterium for os. Vores viden om hovedkarakteren i vores film bygger udelukkende på informationer fra diverse internationale medier, der ligesom os er blevet fascineret af fænomenet ‘at … Læs mere

På visum-jagt

Der er ikke nemt at få visum til Nigeria. Det advarede Aase Mikkelsen fra Udenrigsministeriet os allerede om på det forberedende filmseminar i Vejle. For det første er der ikke nogen nigeriansk ambassade eller et nigeriansk konsulat i Danmark. Og for det andet er det svært at få tilladelse til at rejse ind i landet … Læs mere

Just have a little patience

Nepal venter, og det gør vi også! Efter flere ugers ventetid fik vi i slutningen af Maj endelig svar fra Namgyal Sherpa. Vi har således allerede nu smagt på lidt af det, der venter, når vi den 14. juli igen sætter vores danske vandresko i den nepalesiske muld. Man skal ikke tro, at der kommer … Læs mere

Historien om drengen uden arme

En computer, doneret af en venlig sjæl, er den mest værdifulde ting i det sparsomt indrettede hus. Der er ingen elektricitet, så computeren kører på en benzindrevet generator. På jorden sidder Tri og trykker på tastaturet. Med en blyant, han holder mellem tæerne. Langt ude blandt rismarkerne i An Giang provinsen i Mekong deltaet bor … Læs mere