Tanker før en film….

To uger til afrejse. De sidste ting skal på plads. Udstyr skal afprøves, interviews skal forberedes og usikkerheder skal afklares. Vi har skaffet det udstyr vi får brug for: 2 kamera, mikro-port, retningsbestemt mikrofon og en sound recorder. Planen er at filme med to kamera. Det ene er et videokamera og det andet et still-digital. Det bliver spændende at se hvordan de to billedkvaliteter passer sammen. Det skal afprøves og tænkes ind i. Måske kommer vi til at skulle være konsekvente i forholdt til hvad vi filmer med hvilke kamera. Ellers kan det blive svært i redigeringen. Men måske kan denne udforing bruges som et benspænd til at åbne for kreativiteten. Lidt ligesom bombningen af Cinecitta – Roms studiekompleks -under 2. verdenskrig som førte til den Italienske Neorealismes on-location optagelser. Tankerne er mange. Nu får vi se. Måske skaber det stor filmkunst, måske skaber det hovedpine under redigeringen til august…

Vi flyver på næste mandag, d. 1. juli. Det bliver en lang og skør rejse med 12 timers ventetid i Madrid inden vi kan krydse Atlanten. Heldigvis kan vi overnatte hos en bekendt i Madrid, som allerede nu planlægger hvordan han skal fylde god energi og linseburger på os, så vi er rustet til den lange rejse og til en måneds optagelser i El Salvador. Og vi glæder os! Det bliver så fantastisk at alle de tanker, drømme og ideer vi har pludselig bliver virkelighed. Alle de tanker vi har om filmen, om folkene, om stedet, om kvinderne. Indtil nu er det bare tanker. Den 2. juli når vi lander i San Salvador bliver de virkeligheden. Der er meget der skal tænkes ind i. Det tekniske: udstyret, virker det? Hvordan? Er den rigtige knap slået til? Det praktiske: Hvor skal vi sove? Hvad skal vi spise? hvad koster det? Hvor sikkert er der? Hvad gør vi med udstyret når vi ikke bruger det? Og Kvindernes og Kulturen: Hvordan skaber vi tillid til disse kvinder, lader dem vide at det vi vil er at give dem en stemme, at høre deres historie. Nana Agustina som bliver vores ene hovedperson vil meget gerne være med, men har også ladet os vide at hun er flov. Flov over at skulle vise hvor hun bor, flov over sådan som hun lever. Det er en kvinde som hele sit liv har oplevet at skulle skamme sig over sin kultur, sin indianske baggrund og hvem hun er. Nu kommer der pludselig nogen og vil tale med hende, høre på hende og filme hende. Og det med at filme bliver også interessant. Vi tænker meget over hvordan vi skal lade kvinderne føle sig trygge ved kameraet. Mange af disse kvinder mener at kameraet tager en smule af deres sjæl hvis man tager et billede af dem. Men på den anden side har nogle af dem også fået taget et foto og er blevet virkelig glade for det foto som de har hængt op og viser frem. Det bliver en spændende udfordring at skulle arbejde med nogen som på den ene side gerne vil være med, men på den anden side også har en frygt for udstyret. Vi havde tænkt os at tage et polaroidkamera med og sådan gøre det med fotos og kamera meget konkret. Men det bliver for meget udstyr at slæbe med desværre, så nu planlægger vi at bruge den første uge uden at optage, men kun tage et par stills som vi kan printe og forære dem, og sådan lige så stille finde ud af hvem der er trygge og hvem der er utrygge ved kameraet.. En anden udfordring som vores tanker er på handler om emnet. Disse kvinder har oplevet død og ødelæggelse, og selvom døden er en naturlig del af livet og de er i en fase hvor de forbereder sig på dens komme, så er det nok alligevel et følsomt emne at dele med to vidt fremmede kvinder med en underlig accent. Det bliver så spændende hele processen med at skabe et rum hvor disse kvinder kan føle sig tilpas, og snakke om døden og om deres fortid…

Snart er vi af sted og befinder os midt i det hele. Det bliver fantastisk at møde alle disse udfordringer. Som måske viser sig at findes, og måske er det nogle helt andre udfordringer vi kommer til at møde…

Skriv en kommentar

*