Tourist or Terrorist?

Det er torsdag den 27. i dag, og vi har nu været i Antananarivo (eller bare ‘Tana’) siden søndag eftermiddag. Turen herned var lang, men uden problemer, og modtagelsen i lufthavnen lidt bizar. “Tourist or terrorist?” var eneste spørgsmål fra lufthavnsbetjenten. Den var ikke gået andre steder, men vi er jo også på Madagaskar.

Vores første hele dag startede med et møde med Manitra, som skal assistere os under vores ophold. Manitra er studerende på universitet i Tana, og vi har fået tildelt ham som hjælper gennem en kontakt på RUC. Sammenlignet med mange andre på Madagaskar taler han godt engelsk og vil også fungere som vores tolk, når vi tager ud til landsbyerne. Sammen får vi lagt en plan for de kommende uger og får aftalt et møde igen den 1. juli. Først derefter er dødsritualet mest udbredt.

Dagen i går startede alt for tidligt. Den 26. juni er nemlig Madagaskars nationaldag, og forberedelserne til festlighederne startede på byens stadion ca. klokken fire om morgenen. Her blev højtalerne testet med Bob Marley-sange, der fik de tynde glas i vinduet til at dirre og vores senge til at vibrere. Lidt senere på dagen blev reggae afløst af  korsang og hornmusik, og mens festlighederne rigtigt gik i gang på stadion, trissede vi lidt rundt i de tomme gader og fandt endelig en restaurant, der havde åbent. Sådan en dag som i går var det meget begrænset, hvad man kunne som turist i landet.