Turen går til Tuvalu

At planlægge en 6 uger lang tur til verdens måske mest afsidesliggende land er præcis lige så kompliceret, som man skulle tro.

Vi har kæmpet med e-mails der ikke når frem, telefonsamtaler med 6 sekunders tidsforskel og flyruter, der praktisk talt ikke eksisterer. For et par uger siden opgav vi at forsøge at lave flere aftaler med folk på Tuvalu eller finde et sted at bo hjemmefra. Men så skete der noget. Folk begyndte at svare, og vigtigere endnu: svarene kom hurtigt! Skyerne gik fra himlen over Oceanien og alle fik pludselig travlt med at kontakte Danmark.

Nu er vi er kommet under vingerne på den lokale organisation Alofa Tuvalu, som kæmper for at give Tuvalu en stemme. Organisationen har arrangeret at vi kan bo i deres villa på hovedøen Funafuti og vi er evigt taknemmelige. Det betyder nemlig at vi kan begynde på klippearbejdet mens vi er afsted. Vi har også fået kontakt til en amerikansk kvinde, der bor på Funafuti. Hendes navn er Amelia Krales og hun driver en blog om Tuvalu. Amelia har været fantastisk hjælpsom med information og gode råd og vi glæder os til at møde hende på øen.

Lonely Planets Guide to the South Pacific er på 680 sider... Tuvalu fylder 17 af dem.

Flybilletterne er blevet shoppet (og vi vinker farvel til legatet) ruten er: København – Bangkok – Auckland – Nadi – Suva – Tuvalu, og tilbage igen. Vi kan se frem til en rejsetid på knap to døgn og det må vist være noget nær verdens længste flyrute. Vi vil aldrig igen brokke os over en mellemlanding.

Lige nu ligger vi begge to på Roskilde Festival og forsøger at ordne de sidste rejsedetaljer med et iglotelt som kontor. Og selvom urinskyer, fulde nordmænd og bas i uhæmmede mængder har sin charme, så ser vi begge to frem til at tage turen til verdens måske mest afsides liggende land og skifte dåseøllen ud med en kop kokosvin.

Næste blogindlæg bliver skrevet knap 9300 kilometer herfra – på en synkende ø…

Christian og Lasse

Skriv en kommentar

*