Uden mad og drikke dur helten ikke.

Vi ved ikke hvad klokken er og føler vi stadig sidder om bord på flyet. Vi har på 20 timer transporteret os fra Kastrup til Ulaanbaatar. Det kan synes af meget tid, men vi går bestemt ikke tomhændet fra turen, hvor vi det meste af tiden har fløjet med China Air.

Ting vi har lært at sige på kinesisk:

“Spænd sikkerhedsselerne og vend omgående tilbage til dit sæde! Der er turbulens. Tak for Deres samarbejdsvillighed”

“Grundet dårligt vejr og dækskifte er flyet forsinket på ubestemt tid!”

“Har du batterier i din taske, og hvad er det her?!”

De har nu lært følgende sætning på engelsk: “Det er bare  60 batterier og en solcelleoplader til mit kamera”, sådan lærer vi så meget af hinanden i mødet mellem kulturer.

Vi har nu fundet os tilrette i madrasser, der vidner om kropsformen på tidligere gæster og indtaget et sidste dansk måltid, fire Guldkarameller med mintsmag.

I morgen skal vi købe dansk vodka (hvad det så end er) som gave til familien. Det er åbenbart en god gave! Derudover skal vi have proviant, for uden mad og drikke dur helten ikke.

 

Skriv en kommentar

*