Update fra Himalaya


Gensynets glæde var stor, da vi søndag formiddag mødte Gelbu Sherpa i centrum af Kathmandu. Gelbu er den klatreguide, der i 2009 hjalp os op på toppen af bjerget Island Peak, der også ligger i Everest-regionen. I løbet af dette møde blev vi helt opdateret på situationen i bjergområdet.

 

Everests tragiske skyggeside

Gelbu havde en meget tragisk nyhed at berette. Den Sherpa der i 2009 lærte os at klatre faldt sidste år i sit 5. topforsøg på Mount Everest. Før dette havde han 4 gange med succes besteget bjerget, hvoraf 2 af gangene har været uden brug af kunstig ilt!

Med vemod i stemmen kunne Gelbu berette, at vores gamle klatreinstruktør ikke var den eneste der er faldet i forsøget på den ultimative bjergbestigning. »Dette forår har været rigtig slemt«, fortæller han: »Vinden, der i Maj normalt plejer at komme fra nord, kom i år fra syd, og skiftede ikke, selvom vi ventede på, at det skulle ske.«

Det, at vinden kommer fra syd, betyder, at bjergbestigningen på Mount Everest bliver meget farlig, da man på intet tidspunkt kan finde læ fra de kraftige storme, der fejer ind over toppen af verdens højeste bjerg. I alt har det resulteret i 8 dødsfald dette forår, hvoraf 5 af disse personer er nepalesiske sherpaer, der arbejder for udenlandske turister, og hver dag bærer de betalende gæster tonstunge grej op og ned af bjerget.

Gelbu sagde, at forårets vejrsituation var så ekstrem, at selv han i midten af Maj måtte indstille sit 2. topforsøg bare 800 meter fra toppen. Han valgte at vende om i Base Camp 4 ”South Col”, der ligger på en flad glecher på størrelse med en håndboldbane, og er sidste vindblæste station, inden man normalt i nattens mulm og mørke med pandelamper bevæger sig op ad af Mount Everests øverste klippevæg, og herunder det berygtede ”Hillary Step”.

I alt havde der været 700 mennesker på bjerget dette forår, men kun 150 havde formået at nå toppen. Et tal der normalt plejer at være meget højere.

 

På besøg i hjemmet

Disse tragiske historier blev i bearbejdet over et hjemmelavet fad Dal Bath i hjemmet hos Gelbu. Vi tilbragte søndag middag i hans 2-værelses i bydelen Bodanath. Vi hilste på hans familie, og på de af hans venner der valgte at lægge vejen forbi i løbet af vores ophold. Vi blev introduceret til en meget velkommende kultur, hvor det virkede som det mest naturlige i verden, at træde ind bag vægtæppet til naboens lejlighed uden først at have aftalt mødetid og formål. De af hans kammerater, der kom forbi, var alle bjergbestigere, og stemningen blev hurtigt løssluppen, da vi fortalte om vores formål med rejsen til Nepal. Gode idéer og historier fra tidligere ekspeditioner fyldte således hurtigt det lille rum, vi befandt os i.

Efter dette udsøgte besøg tog vi en vandretur i nabolaget, hvor vi blandt andet kom forbi diverse gadesælgere og til sidst endte ved Bodanath Stupa (Et helligt monument som både favner hinduistiske og buddhistiske tilbedere), der er den største stupa i Nepal. Her tog vi afsked med Gelbu efter at have aftalt at vende tilbage til ham, når vi kendte den præcise dato for vores afrejse til Everest Base Camp, som han meget velvilligt lovede at hjælpe os med at skaffe flybilletter og trekking-tilladelser, samt hjælpe os med planlægningen af den mest indbringende rute så vi får mest muligt ud af vores 14 dages vandretur i Himalaya.

Skriv en kommentar

*