Vi er også blevet venner med en masse transseksuelle bøsser

Alle skal med på billedet

En måned i det centrale Filippinerne i konstant regn er vel overstået. Nøj, hvor har vi chillet i slummen med kamphaner og karaokeanlæg. De er søde, filippinerne – fantastiske faktisk – men et synderligt effektivt folkefærd kan man dårligt sige, de er. Særligt transportfaciliteter har det knebet med, men lad nu det ligge. Det var billigt. Der var mange kyllingeretter med ris – både stegt og grillet – og vi er også  blevet venner med en masse transseksuelle bøsser.

Nu – tilbage Kbh – er vi gået i hi i klipperummet med den jyske supermand Michael; den legemlige manifestation af final Cut og en rigtige nuttet fyr.

Vi hygger også med to filippinske tolke, der ord-for-ord-oversætter vores optagelser fra de filippinske dialekter tagalo og waray-waray til engelske. Én times optagelser tager more or less fem timer at oversætte – ikke verdens mest ophidsende tjans.

BTW: Hvis du – ja DIG! – den eneste forvirrede person i dette univers, som rent faktisk læser disse ord og sætninger, må du – ja, DIG igen! – meget gerne give en kort ”jeg har læst dette”-melding til mig, Christian Ågård Bennike (chrbennike@gmail.com). Så bliver jeg glad.

Fred!

Skriv en kommentar

*